Vaniljeis med mørk chokolade og letsaltet æblekaramelsauce
DESSERT

Vaniljeis med mørk chokolade og letsaltet æblekaramelsauce

Yderst smuk dessert, som var den en del af menuen på en fin restaurant. Isen bliver bedst, når man laver den selv, så det gør vi.
  • 10 Personer

Vaniljeis

10 pasteuriserede æggeblommer
165 g sukker
1 vaniljestang
1 l økologisk piskefløde
50 g mørk chokolade 70%

Letsaltet æblekaramelsauce

2 dl piskefløde
2 dl æblejuice
2 dl sukker
1 tsk. flagesalt
1 dl æblelikør kan erstattes af æblejuice

Sådan gør du

  1. 1
    Pisk fløden let og luftig. Den må ikke piskes for tyk, for så kommer der klumper i isen.
  2. 2
    Stil flødeskummen på køl.
  3. 3
    Pisk æggeblommer, sukker og vanilje, til massen er lys og luftig.
  4. 4
    Vend æggemassen ned i fløden med en dejskraber, så du ikke slår luften ud af massen.
  5. 5
    Hak chokoladen, og vend også den i ismassen.
  6. 6
    Hvis du har silikone-muffinforme, kan du komme isen i disse. Så er isen klar på ca. 5 timer, og formene er nemme at vende ud på en tallerken. Der bliver ca. 1 liter is eller nok til 14 forme.
  7. 7
    Kom fløde, æblejuice og sukker i en gryde, og kog blandingen i ca. 15 minutter, til karamelsaucen er let gylden. Sluk for varmen, og tilsæt salt og æblelikør.
  8. 8
    Hvis karamelsaucen er for tyk, når den bliver kold, kan du røre en lille ekstra sjat piskefløde i.