Syltede grøntsager bruges ikke tit i det moderne danske køkken, og det er
virkelig synd, for de bidrager med en smagsrigdom uden lige. Disse grove grøntsager passer godt til steg, kylling eller medisterpølse
8 Personer
Ingredienser
1 stk.
broccoli
1 stk.
romanesco
3 stk.
gulerødder, gerne i forskellige farver
2 stk.
skalotteløg
-
Syltelage
1 l
eddike
3 dl
sukker
2 spsk.
sennepsfrø
1 spsk.
hele hvide peberkorn
ANNONCE
Sådan gør du
1
Halvér broccoli og romanesco, skær det groveste af stokkene af, og del kålene i mundrette buketter. Skær også noget af stokkene i mindre stykker. Skyl, og lad dryppe af.
2
Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver.
3
Pil løgene, og skær dem i både.
4
Kog lagen op, til sukkeret er smeltet.
5
Fyld glasset med skiftevis kål, løg og gulerødder.
6
Hæld nu syltelagen over, til det dækker helt, og skru låget på med det samme. Opbevar mørkt og køligt. Holder en måneds tid uåbnet.