Rødbedesild med syltede sennepsfrø og rugbrødschips
- 2 Personer
Rødbedesild
2 stk. | marinerede sildefileter |
150 g | rødbede i tern |
100 g | sukker |
100 g | eddike |
2 stk. | laurbærblade |
2 stk. | stjerneanis |
5 stk. | peberkorn |
Creme fraiche
100 g | creme fraiche 38% |
- | citronsaft |
- | salt |
Syltede sennepsfrø
20 g | sennepsfrø |
40 g | sukker |
60 g | eddike |
50 g | vand |
Æbletern
0.5 stk. | æble |
- | citronsaft |
Rødløg
0.5 stk. | rødløg i tynde ringe |
Rugbrødschips
5 skiver | rugbrød |
50 g | smør, smeltet |
- | salt |
- | Pynt: tallerkensmækkere eller karse |
Sådan gør du
-
1Alle ingredienserne (på nær silden) koges op og simrer i 10-15 min. Lagen afkøles fuldstændig og hældes herefter over silden. Bør trække mindst en halv time, men gerne mere.
-
2Bland sennepsfrø, eddike, sukker og vand og kog i 20-25 min. Køl ned inden brug.
-
3Skær HELT tynde skiver af et helt rugbrød (må ikke være skiveskåret). Det kan være nemmere, hvis brødet er halvfrossent. Læg skiverne på en bageplade med bagepapir og pensl med smeltet smør og drys med salt. Bages sprøde i ca. 10-15 min. ved 150 C.
-
4Pisk creme fraiche tyk (ligesom når man pisker flødeskum). Smag til med citronsaft og salt. Skær æblerne i fine tern og vend i citronsaft, så de ikke bliver brune. Rødløg skæres i tynde skiver på et mandolinjern eller i hånden. Anret først silden på smurt rugbrød og herefter toppe af creme fraiche. Pynt med sennepsfrø, æble, rødløg og til sidst rugbrødschips og tallerkensmækker. Husk at duppe silden tør, inden den lægges på brødet.