Restetærte
AFTENSMAD

Restetærte

Tærte er en ægte frokostfavorit og kan i princippet fyldes med hvad som helst, så vær kreativ med dine rester her. Husk blot at vælge max. 3 ingredienser som fyld, så bliver smagen ikke for ”kludret”. Skal det gå stærkt, kan du bruge færdigkøbt tærtedej eller filodej i stedet for den hjemmelavede bund.
  • 0 Personer

Tærtedej:

100 g Hvedmel
100 g rugmel eller andet groft mel
100 g koldt smør, i tern
0.75 tsk. salt
2 spsk. vand til at samle dejen

Fyld:

400 g Rester f.eks. revne grøntsager, stegt kød, friske tomater, kødsovs, bagte rodfrugter osv.
3 stk. æg str. M/L
2 dl. surmælksprodukt f.eks. cremefraiche, skyr eller flødeost
1 tsk. tørret rosmarin eller timian
100 g revet ost til drys

Sådan gør du

  1. 1
    Bland rugmel, hvedemel og salt i en skål. Smuldr smørret i melet og saml dejen med 1 spsk. vand ad gangen. Lad dejen hvile på køl i 15 min. Tænd ovnen på 200/185 grader varmluft. Rul dejen ud og læg den i en smurt tærteform (helst i metal). Prik den med en gaffel. Forbag dejen i ca.15 min.
  2. 2
    Lav imens fyldet klar. Skær resterne i mundrette stykker. Pisk æg, mælkeprodukt, timian, salt og peber sammen i en skål.
  3. 3
    Fordel resterne over den forbagte tærtebund og hæld æggemassen over.
  4. 4
    Drys evt. med ost og bag tærten i ca. 30 min, til den er gylden og æggemassen fast.