Rejemad med asparges og en usædvanlig god urtedressing
FROKOST

Rejemad med asparges og en usædvanlig god urtedressing

Det er asparges, det er rejer, det er æg, og det er utroligt svært at ødelægge med denne cremede og smukke urtedressing.
  • 4 Personer

Ingredienser

300 g store rejer
lidt olie
1 stk. bundt grønne asparges

Dressing

0.25 l. piskefløde
1 dl. olie
6 spsk. mayonnaise
1 spsk. sennep
1 spsk. citronsaft
0.5 stk. hvidløg, revet
6 stk. cornichoner
3 spsk. kapers
2 håndfulde bredbladet persille
1 håndfuld spinat
1 spsk. løg, revet
1 tsk. æblecidereddike
lidt salt og sort peber
lidt chilipeber

Anret med

stk. skiver brød
lidt mayonnaise
2 stk. avocadoer
1 stk. hjertesalat
2 stk. æg hårdkogt
lidt karse

Sådan gør du

  1. 1
    Steg de optøede rejer i olie på en pande. Bræk den grove stilk på aspargesen fra og kog i let saltet vand i 1 minut. Afdryp.
  2. 2
    Dressing: Kom alt i en blender. Blend fint. (Rester opbevares i køleskab, får blød konsistens igen, når den får stuetemperatur. Stivner selvfølgelig lidt på køl.)  
  3. 3
    Anret med lidt mayonnaise på brødet. Top med avocado, salat, æg, rejer og asparges.  
  4. 4
    Server med dressing og et drys karse.