Ossobuco
AFTENSMAD

Ossobuco

Italienerne har altid været gode til at navngive deres retter meget simpelt og forståeligt. Her er det ‘ben med hul i’, du skal til at lave ... Ossobuco er en lækker simreret, som du kan sætte i ovnen i god tid, før gæsterne ringer på døren. Opskriften er fra Køkkenskole af Timm Vladimir og Thomas Alcayaga. Bogen er udkommet på Politikens Forlag
  • 4 Personer
  • 120 Minutes

Ingredienser

1200 g kalveskank i skiver
4 spsk. hvedemel
2 stængler bladselleri
2 stk. løg
4 fed hvidløg
2 stk. gulerødder
0.5 stk. flaske tør hvidvin
1 dåse hakkede tomater
1 dåse tomatpuré
4 dl. kalvefond
4 stk. laurbærblade
6 stængler frisk timian
2 håndfulde bredbladet persille – kun stænglerne
- olie til stegning
- salt
- friskkværnet peber

Gremolata:

2 håndfulde bredbladet persille – undtaget stænglerne
2 fed hvidløg
1 stk. øko citron

Sådan gør du

  1. 1
    Skær forsigtigt hinden, som sidder rundt om kødet, over et par steder, så kødet ikke folder sig sammen under stegningen.
  2. 2
    Kom mel i en dyb tallerken og krydr med salt og friskkværnet peber. Vend kødet i melet. Rens alle grøntsagerne og hak dem fint.
  3. 3
    Varm en støbejernsgryde op med olie og brun kødet grundigt af i gryden. Tag kødet op og svits derefter de finthakkede bladselleri, gulerødder, løg og hvidløg i et par minutter.
  4. 4
    Kom kødet tilbage i gryden. Kom vinen på sammen med tomater og fond. Bind laurbærblade, persillestilke og timiankviste sammen med noget tråd, kom det i gryden og krydr med salt og peber.
  5. 5
    Lad det simre i ca. 2 timer under låg. Hvis gryden kan gå i ovnen, kan du vælge at gå den vej. Her skal retten stå og småsimre i ovnen i 3-3½ timer ved 140 grader varmluft.
  6. 6
    Hak persille og hvidløg fint og kom det i en skål. Tilsæt fintrevet citronskal og rør det sammen. Top ossobucoen ved servering med masser af gremolata. Server godt brød, mos, ris eller en risotto til.