Mokka eclairs
- 5 Personer
Vandbakkelse
2.5 dl. | vand |
100 g | smør |
1 tsk. | fint salt |
1 spsk. | sukker fra Fairtrade |
150 g | hvedemel |
3 stk | æg |
Mokkacreme
8 stk | æggeblommer |
50 g | Maizena |
0.5 stk. | vaniljestang fra Fairtrade |
50 g | sukker fra Fairtrade |
5 dl. | sødmælk kogt med groftmalede kaffebønner og vaniljestangen |
0.5 stk. | appelsin, skal fra en usprøjtet appelsin |
5 dl. | piskefløde |
Glasur
200 g | flormelis |
lidt | espresso eller anden stærk kaffe |
Sådan gør du
-
1Bring vandet i kog med smør, salt og sukker. Tag gryden fra varmen, så snart vandet koger. Pisk melet i lidt efter lidt, til massen er jævn.
-
2Sæt gryden tilbage på varmen og rør rundt, til dejen slipper grydens sider. Tag gryden fra varmen og køl den let ned.
-
3Tilsæt æggene et ad gangen og rør, til massen er homogen og flydende, men sammenhængende i konsistensen.
-
4Kom massen i en sprøjtepose. Sprøjt massen ud på bagepapir i stykker på 10-12 cm i længden og ca. 2 cm i højden.
-
5Bag dem først ved 200 grader i 15 minutter, skru derefter ned på 180 grader og bag dem i yderligere 15 minutter med åbent spjæld i ovnen eller en ske i klemme i ovnlågen.
-
6Køl vandbakkelserne på en rist.
-
7Rør æggeblommer, maizena, vaniljekorn og sukker sammen i en gryde. Kog kaffe-mælken op til kogepunktet ved svag varme under omrøring, til cremen bliver tyk og smidig.
-
8Sigt cremen over i en skål, tilsæt appelsinskallen og køl hurtigt ned i køleskabet. Pisk fløden stiv og vend den forsigtigt i cremen.
-
9Rør flormelis og kaffe sammen, tilsæt kun så meget kaffe, at glasuren forbliver fast i konsistensen.
-
10Flæk vandbakkelsen i den ene side, sprøjt cremen i og pynt med glasur på toppen.