Kyllingelår med hvidløgspasta med stegte svampe og spinat
- 4 Personer
Ingredienser
4 stk. | kyllingelår eller kyllingeunderlår med ben |
2 kviste | rosmarin |
2 stk. | rødløg |
400 g | pasta f.eks. rummo, rigatoni eller anden pasta |
1 bakke | blandede svampe f.eks. shiitake, østershatte og champignon |
2 fed | hvidløg |
75 g | babyspinat |
2 dl. | piskefløde |
lidt | salt og sort peber |
lidt | citronsaft |
lidt | parmesan, revet |
Sådan gør du
-
1Tænd ovnen på 200 C.
-
2Kom kylling i et ovnfast fad og krydr med salt og peber. Pil rødløg og del dem i kvarte. Pluk rosmarin fra stilken. Kom rødløg og rosmarin i fadet til kyllingekødet og sæt det i ovnen ca. 40 min., til det er gennemstegt, gyldent og sprødt.
-
3Kog pastaen efter anvisningen på emballagen.
-
4Klargør svampene og skær dem i grove stykker. Opvarm en pande med smør og steg svampene i 3-4 min., til de er godt gyldne, og krydr med salt og peber.
-
5Pil og skær hvidløg i tynde skiver. Opvarm en gryde og steg hvidløg ½-1 minut. Tilsæt babyspinat og fløde og lad det simre i 2-3 min. Smag til med salt, peber og citronsaft.
-
6Hæld vandet fra pastaen og vend den med hvidløgsflødesauce og krydr med citronsaft, salt og peber.
-
7Anret pasta i dybe tallerkener og top med ovnstegt kylling, bagte rødløg og stegte svampe.