Japansk på dansk
Vi anretter danske råvarer såsom grønne bønner, spidskål og entrecote på japansk. Smukkest ser det ud, hvis du serverer retten på et serveringsfad. Pinde er i den grad tilladt at spise med!

- 4 Personer
Ingredienser
4 håndfulde | grønne bønner |
1 stk. | spidskål |
4 stk | bøffer for eksempel entrecote |
- | smør til stegning |
- | salt og peber |
4 stk | tomater |
1 stk. | citron |
3 spsk. | sesamolie |
1 spsk. | citronsaft |
1 fed | hvidløg |
Sådan gør du
- 1.Kom vand og lidt salt i en gryde, og kog op.
- 2.Kog bønnerne 1-2 minutter, og tag op.
- 3.Skær spidskål i skiver, og kom i gryden.
- 4.Kog dem i 1 minut, og tag op.
- 5.Imens steger du bøfferne, dryssede med salt og peber, i smør på en pande.
- 6.1-2 minutter per side.
- 7.Skær tomater i skiver og citron i både.
- 8.Rør olie, citronsaft og revet hvidløg sammen.
- 9.Anret maden på fad eller tallerken, og dryp olie henover.
Se, hvad vi ellers skriver om: #aftensmad