Vi har heldigvis ikke efterladt hasselbackkartoflerne i sidste årtusinde. I stedet har vi opgraderet de vidunderlige kartofler, så de nu kan spises som selvstændig ret med blomkålsmos og stegte gulerødder. Halleluja!
4 Personer
Ingredienser
1200 g
kartofler mellemstore
2 spsk.
olie
-
salt og sort peber
1 stk.
blomkål lille
2 spsk.
mayonnaise
4 stk.
gulerødder
4 spsk.
pinjekerner
2 tsk.
trøffelolie
lidt
timian
ANNONCE
Sådan gør du
1
Sæt ovnen på 225 C.
2
Skær kartoflerne i tynde skiver uden at skære igennem. Et fif er at lægge kartoflen i en træske, så skærer man ikke for langt ned. Læg kartoflerne på en bradepande. Overhæld med olie og krydr med salt og peber. Bag gyldne og møre. Begynd at kigge efter 30 minutter.
3
Kog blomkål i mindre stykker i letsaltet vand i cirka 10 minutter. Afdryp og mos sammen med mayonnaise.
4
Snit gulerødder i tynde skiver og svits i olie på en pande.
5
Rist pinjekerner gyldne på en pande.
6
Dryp trøffelolie på kartoflerne og drys med pinjekerner. Server med gulerødder, blomkålsmos og timian.