Flyvende Jacob
AFTENSMAD

Flyvende Jacob

»Flygande Jacob« eller flyvende Jacob kalder minderne frem hos dem, der var teenagere i Sverige i starten af 80'erne. Alle havde opskriften på den sjove gryderet, den er stadig nem at lave og smager stadig skønt. Bananerne kan selvfølgelig udelades, hvis du synes, retten bliver for spøjs.
  • 4 Personer

ingredienser

3 dl. ris
1 stk. grillet kylling
125 g bacon
200 g ordnede champignon
1 dl. piske-fløde
1 dl. chilisovs (Heinz-type)
2 stk. bananer
1 dl. jordnød

Sådan gør du

  1. 1
    Sæt ovnen på 225 grader.
  2. 2
    Sæt risene over.
  3. 3
    Pluk kødet fra benene – også det sprøde skind.
  4. 4
    Del i mindre mundrette stykker og læg det i en gratinform.
  5. 5
    Skær bacon i mindre stykker og steg dem sprøde.
  6. 6
    Tag op og afdryp på papir.
  7. 7
    Skær champignon i skiver og svits på panden.
  8. 8
    Pisk fløden let og vend med chilisauce.
  9. 9
    Hæld over kyllingen.
  10. 10
    Skær bananer i skiver og fordel over retten.
  11. 11
    Drys svampe og bacon herpå.
  12. 12
    Sæt i ovnen i 10 minutter.
  13. 13
    Tag ud, drys jordnødder over og gratiner i yderligere 5-10 minutter.
  14. 14
    Server med nykogt ris og evt. en grøn salat.