Croque Monsieurs abrikostærte
- 6 Personer
Mørdej
75 g | smør, stuetempereret |
50 g | flormelis |
0.5 stk. | æg sammenpisket |
10 g | mandelmel |
125 g | hvedemel |
- | et lille nip salt |
Fyld
700 g | abrikoser |
- | saft af ½ citron |
3 tsk. | amaretto (hvis du har) |
1 stk. | vaniljestang |
150 g | sukker |
3 spsk. | Maizena |
Sådan gør du
-
1Rør smør og flormelis blødt med en elpisker eller på en røremaskine med et fladt piskeris. Tilsæt ægget, og pisk det ind i smørret. Tilsæt mandelmel, mel og salt. Stop maskineriet, så snart dejen hænger lidt sammen, og tryk det sidste sammenmed hænderne. Læg dejen i køleskabet i 30 minutter.
-
2Rul dejen ud til en cirkel mellem to stykker bagepapir, så den passer til en tærteform på ca. 24-26 cm i diameter. Træk forsigtigt papiret af på den ene side. Læg papiret løst over dejen igen, vend rundt, og træk papiret på den anden side af.
-
3Løft dej og papir over på en bakke eller et skærebræt, og giv dejen 10 minutter mere i køleskabet. Løft derefter dejen over i tærteformen, som ikke skal være smurt. Tryk dejen fint ned i formen. Sæt form og dej i køleskabet, mens du laver fyldet.
-
4Tænd ovnen på 200 C varmluft.
-
5Flæk abrikoserne, vrid stenene fri, og skær frugten i kvarte. Kom abrikosbådene i en skål, og tilsæt citronsaft og amaretto, hvis du har det – amaretto understreger det mandelagtige i abrikoserne, men er ikke en nødvendighed. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud, og mas dem sammen med lidt af sukkeret med den flade side af en kniv, så kornene skilles ad. Tag en anden skål, og kom den sukrede vanilje, sukker og Maizena i den, og bland det godt sammen. Vend nu de tørre ingredienser ned i abrikoserne, og bred så fyldet ud på den rå tærtebund.
-
6Bag først tærten i 20 minutter ved de 200 C. Skru så ned til 180 C, og bag tærten i yderligere 30 minutter, til dejen er gennembagt, og fyldet er skinnende med let brændte abrikoser hist og pist.
-
7Tag tærten ud, og lad den køle af til stuetemperatur på en bagerist. Spis tærten med et drys flormelis og flødeskum eller vanilje- eller pistacieis efter smag.