Burritos med kartofler
- 2 Personer
Råstegt kartoffel-topping:
125 g | kartofler |
1 spsk. | olie |
2 stk. | æg |
0.25 tsk. | salt |
Bønnesovs:
1 dåse | sorte bønner |
1 spsk. | olie |
1 stk. | løg |
2 fed | hvidløg |
0.5 tsk. | røget paprika |
1 tsk. | stærk paprika |
1 tsk. | spidskommen |
1 spsk. | tomatpuré |
0.5 dl. | vand |
1 dåse | hakkede tomater |
1 tsk. | salt |
1 knsp. | peber |
140 g | majs |
Kålsalat:
150 g | gulerødder |
0.5 stk. | spidskål eller ¼ hvidkål |
1 dl. | persille |
Tilbehør:
4 stk. | fuldkorntortillas |
80 g | revet ost |
- | salsa eller tomatsalsa |
Sådan gør du
-
1Kartoffel-topping: Vask kartoflerne, eller skræl dem. Skær kartoflerne i tern og steg dem i olie på panden.
-
2Pisk æggene sammen med en gaffel og tilsæt salt og peber. Hæld de sammenpiskede æg over de færdigstegte kartofler på stegepanden. Vend æg og kartofler sammen. Når æggene ikke er våde mere, er det færdigt. Kom den færdige topping i en skål.
-
3Bønnesovs: Åbn brikken/dåsen med bønnerne. Hæld væsken fra, og skyl bønnerne.
-
4Kom olie på en stegepande, og lad den blive varm, før du kommer bønnerne på. Pil og hak løg og hvidløg. Steg løg, hvidløg og bønnerne 2 minutter, til løgene er bløde. Kom 2 slags paprika og spidskommen på panden. Rør rundt. Kom tomatpuré og vand i bønneblandingen. Steg i 3 minutter, mens du rører rundt. Kom flåede, hakkede tomater på stegepanden til blandingen. Lad det simre i 3 minutter. Kom salt, peber og majs i blandingen, og kog bønnesovsen op igen. Kom den færdige bønnesovs i en skål.
-
5Kålsalat: Skræl gulerødderne, og riv dem på rivejernet. Skyl spidskålen, og fjern de 2 yderste blade. Snit tynde strimler af spidskålen. Skyl og hak persillen fint. Bland persille, gulerødder og kål i en skål.
-
6Varm tortillapandekagerne på en stegepande. Fordel ost på pandekagerne, og lad det smelte. Tag tortillapandekagerne af stegepanden, og fyld dem med bønnesovs, kartoffel-topping og kålsalat. Fold siderne over fyldet, så du får en burrito.