Blommegaletter med karamel
DESSERT

Blommegaletter med karamel

Sprøde og lækre små blommekager med karamelcreme i. Server dem lune, evt. med en kugle vaniljeis eller lidt creme fraiche.
  • 4 Personer

Blommegaletter

200 g butterdej
2 spsk. Dulce de Leche (karamelcreme på glas)
4 blommer
lidt sukker eller honning

Tilbehør

4 kugler vaniljeis

Sådan gør du

  1. 1
    Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn eller 185 grader varmluft.
  2. 2
    Skær butterdejen i cirkler med en diameter på 10-12 cm, og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  3. 3
    Smør midten af hver dejcirkel med Dulce de Leche.
  4. 4
    Skær blommerne i skiver, og fordel dem på dejstykkerne. Dryp lidt flydende honning over, og bag blommegaletterne i ovnen i ca. 15 minutter, til de er let hævede og gyldne.
  5. 5
    Lad galetterne køle lidt ned inden servering. Server dem lune til en kop kaffe eller med en kugle vaniljeis på toppen.

Tip!

Karamelcremen kan erstattes af en remonce (50 g marcipan rørt med 25 g smør).