smerter

Hvad er en diskusprolaps?

Ordet diskusprolaps kommer hurtigt til at lyde alvorligt. I de fleste tilfælde er diskusprolapser ikke farlige, forklarer Tom Bendix, professor emeritus hos Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet Glostrup.

Du kan sagtens have en diskusprolaps uden at mærke noget til den.

Mange danskere har en ufarlig diskusprolaps uden at vide det

Hver fjerde 40-årige har en diskusprolaps, der kan ses på en MR-skanning. Men der er til gengæld ikke ret mange, der har gener af diskusprolapsen. Førhen fandt man kun diskusprolapser, når man ledte efter dem i en smertende ryg, men lægevidenskaben er blevet klogere med årene.

Hvad er en diskus?

En diskus er en ledskive af bindevæv. Den består af en ydre ring, som kaldes en bindevævsring, og en blød, geleagtig kerne.
En diskus er stødabsorberende og fleksibel, og uden den ville ryggen være stiv.
Der sidder en diskus mellem hver ryghvirvel i rygsøjlen, bortset fra øverst i halshvirvelsøjlen.

Disken i den røde ring har en udposning, og de andre ser normale ud. Udposningen bliver først til gene, hvis den trykker på nerverne i rygsøjlen.

“Førhen troede vi, at en bule på en diskus i ryggen var lig med en generende - eller klinisk relevant diskusprolaps, som man kalder det. Efterhånden har vi fundet ud af, fordi teknikken har gjort det muligt at undersøge både syge og raske, at omkring 20 procent af danskerne har en bule på en disk, som de ingen gener har af,” siger professor emeritus Tom Bendix.

De fleste af dem som har en bule på en disk, opdager eller mærker nemlig aldrig noget til den. De kan leve resten af deres liv uden rygproblemer.

Der er forskel på diskusprolapser

Tom Bendix skelner mellem en diskusprolaps, der kan ses på en MR-skanning, og en diskusprolaps, der kræver behandling. I fagsprog kaldes det en klinisk relevant diskusprolaps. Det er kun omkring 4 procent af befolkningen, som får en klinisk relevant diskusprolaps -altså en prolaps, der gør ondt.

“Nu om dage er der ingen grund til at være nervøs for en bule på disken. Det er kun, hvis den er klinisk relevant og giver smerter ned i benene, at vi skal være opmærksomme,” siger Tom Bendix.

LÆS OGSÅ: Derfor får man diskusprolaps

Grunden til, at en diskusprolaps gør ondt, er, at noget af kernen i disken bliver presset ud af facon og påvirker den nerverod, der ligger i rygsøjlen lige uden for disken. Det gør den ved både at presse på nerveroden, og fordi stoffer i kernen reagerer kemisk med nerverne, hvilket gør ondt.

Du kan få diskusprolapser hvor som helst i rygsøjlen, men diskusprolapser forekommer hyppigst nedadtil i lænden og i nakken.