11 ting du (måske) ikke vidste om din hud

Huden består af overhuden, læderhuden og underhuden. Overhuden er død og vandtæt hud, som hele tider fornyr sig. I læderhuden sidder svedkirtler og hårsække. Læderhuden er lavet af proteiner og fornyr sig langsomt. I underhuden sidder fedtceller og store blodkar.

Huden vejer hos et gennemsnitligt voksent menneske 3,6 kilo. Huden fylder i gennemsnit 1,5-2 m2 – eller cirka så meget som en dør.

Ar sidder i læderhuden. Derfor er der heller ingen hår og svedkirtler på ar. De er blevet ødelagt, da arret kom. Ar kommer, når et sår er så dybt, at det skader læderhuden. I sårhelingsprocessen dannes der nye proteiner i læderhuden, men de bliver ikke struktureret ligesom de gamle, og derfor kommer arhuden til at se anderledes ud. Et ar kan forandre sig i løbet af det første år. Men derefter forandrer det sig ikke.

Huden er specialdesignet alt efter, hvor på kroppen den sidder. Huden på knæene er meget forskellig fra kindernes hud. Kroppens tyndeste hud sidder på øjenlågene og er kun 0,02 mm tyk. Den tykkeste hud sidder på ryggen og under fødderne og er tre mm tyk. Mennesker har tyk hud de steder på kroppen, hvor der er meget gnidning. Bevægeligheden er til gengæld større i tynd hud.

Der er muskler i huden i håndfladen, omkring endetarmsåbningen, på hals og især i ansigtet, hvor de blandt andet hjælper øjnene og munden til at åbne og lukke, mens andre regulerer mimikken.

Hvert minut taber du 40.000 døde hudceller, og hver 35. dag har din overhud gendannet sig selv.

Sorte rande under øjnene kommer ofte efter søvnmangel. Man ser tydeligere de sorte rande efter manglende søvn, fordi man typisk er blegere, når man ikke har sovet nok. Det er de blodkar, der løber under huden, der giver den sorte farve. Farven trækker igennem huden under øjnene, fordi huden er så tynd og næsten ingen fedt har.

Proteinet melanin afgør, hvilken hudfarve du har. Der findes to typer melanin - den der giver de gule og røde toner. og den der giver de brune og sorte hudtoner. Det tager op imod seks måneder, før et spædbarn har fået sin permanente hudfarve.

De mest følsomme hudområder er mænds forhud, kvinders klitoris og tungespidsen med over 100 følesanseceller per kvadratcentimeter.

Farven på modermærker – om de er mørkebrune, lysebrune eller sorte – er genetisk bestemt, og ofte har en person en bestemt type modermærker. Hvis man får et modermærke, der ikke ligner de andre, bør man få det tjekket hos lægen.

Normale modermærker er runde eller ovale og har oftest én farve eller to farver, der fordeler sig symmetrisk på modermærket. Hvis modermærket er uregelmæssigt, hvis det får flere farver, der fordeler sig ujævnt, eller mærket begynder at vokse, bør man få det tjekket hos lægen.