hud

6 myter og fakta om pleje af ar

Selvom ar er kroppens måde at hele huden på og ikke noget særsyn, er mange mennesker generet af synlige ar på kroppen. Der er ingen mirakelkure, men derimod masser af myter og misinformation, når det handler om pleje af ar. Her fortæller professor ved hudafdelingen på Bispebjerg Hospital, Jørgen Serup, om fup og fakta.

Mange anser ar som et problem for øjet og sindet, men langt de fleste ar er uskadelige.

Fakta: Ar er ikke farlige

Langt de fleste menneskers problemer med ar er af kosmetisk karakter. Arrene giver oftest ingen helbredsmæssige gener eller hindringer, men mange anser ar som et problem for øjet og sindet. Derfor er det vigtigt, at man lærer at leve med sine ar. Langt de fleste ar er uskadelige, men eksempelvis store ætsnings- eller forbrændingsar kan påvirke leddenes strækkemekanisme og være skadelige i nogle tilfælde. Hvis arret pludselig begynder at blive rødt og vokser ud i den omgivende hud, bør man søge læge.

Myte: C-vitamin hjælper arrets heling

Det er en udbredt opfattelse, at C-vitamin fremskynder helingen, da C-vitamin er en antioxidant, og virkningen på blandt andet aldring har været omdiskuteret. Men C-vitamin er ikke virksomt på ar; snarere vil ekstra indtag af C-vitamin medføre en overdosering i kroppen uden effekt på arret. Heller ikke andre vitaminer eller kosttilskud har en effekt på ars heling.

Hvad er ar?

Ardannelse er kroppens naturlige sårheling og opstår efter operationer, sår, fald, ætsning, brand med videre. Ar opstår, når der sker en dybere læsion i den del af hudlaget, der kaldes læderhuden. Som en del af reparationsprocessen danner huden collagen, der er et robust fibermateriale. I starten vil arret være rødligt og ofte ledsaget af en betændelsestilstand. Rødmen forsvinder efter cirka 3 måneder. Selvom arret følger personens aldring over årtier, så finder det sin endelige form efter 6-12 måneder. Her er reparationsprocessen fuldført.

Fakta: Søg læge, hvis arret vokser overdrevent

Nogle mennesker er keloiddannere, hvilket betyder, at man danner arvæv i et overdrevent omfang. Her er der tale om flere centimeter brede ar, der kan hæve sig op til en halv centimeter over huden. Det sker typisk på den øvre del af kroppen, eksempelvis skuldrene, brystet eller i øret, hvilket for eksempel er aktuelt ved piercinger. Kelloiddannelse er ikke farligt, men det kan blive kosmetisk skæmmende, og derfor er det vigtigt at søge læge hurtigt, hvis dine ar begynder at vokse. En typisk behandling vil være indsprøjtning af kortison, som er et medikament, der hæmmer kroppens immunreaktion, direkte i arvævet.

Fakta: En stram forbinding kan gøre et ar mindre synligt

Nogle ar har en tendens til at vokse højere end det omgivende hudlag og blive mere fortykket – uden at der dog er tale om kelloid. Men en stram forbinding kan få et nyt ar til at lægge sig, fordi det kommer under tryk. Dog arbejder collagen, der er protein i vores bindevæv, og som påvirkes af trykket fra forbindingen, langsomt. Så det kan tage måneder eller år, alt efter arrets størrelse, før det lægger sig. Nogle steder på kroppen kan det være svært at lægge et varigt pres. Her kan man prøve sig frem med små plastre, der giver et tryk mod arret.

Myte: Regelmæssig massage fremskynder arrets heling

Det bliver diskuteret, hvorvidt man kan gøre sit ar flottere ved at massere det dagligt. Men ardannelse er en biologisk proces, der finder sted døgnet rundt. Derfor er det usandsynligt, at for eksempel 20 minutters massage om dagen skulle have nogen signifikant effekt. Men hvis dit ar er nyt, kan du gøre det smidigere ved at strække det blidt flere gange dagligt med fingrene. Hvis arret sidder ved et led, er det vigtigt for at bevare ledfunktionen at presse leddet i den retning, som arret indskrænker.

Både myte og fakta: Creme er vigtigt for arrets heling

Arret skal behandles, ligesom du behandler din øvrige hud. Creme kan gøre, at arret bliver mere smidigt men kun i overfladen. Fugtighedscreme bidrager altså hverken kosmetisk eller til helingsprocessen. Solbeskyttelsescreme er derimod gavnligt. Det blokerer for ultraviolette stråler, som medvirker til solforbrænding af huden, over for hvilket ar kan være ekstra sårbare. Det skyldes, at nye ar ofte har lysere pigmentering end resten af huden. Dette gælder naturligvis mest i sommermånederne, hvor man eksponerer huden for solen. Brug en solcreme med faktor 15-30.