Børn skal lære at penge slipper op
Sæt en stopper for plageriet - børn skal kunne udsætte deres behov
»Årh, mor. Jeg vil vildt gerne have de sko.«
Plageriet i forretningen vil ingen ende tage. Skoene står jo der og råber, og de er smarte. Endda det helt rigtige mærke og magen til dem, veninden ovre i skolen har.
Børn er bevidste forbrugere, der ved, hvad de vil have – og deres mor og far vil også gerne have de rigtige sko og bukser i de rigtige mærker til ungerne, fortæller Lars Pynt Andersen, der blandt andet har forsket i børns forbrug og er lektor på Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet.
Mærkebevidstheden kan føre til plageri, og i princippet er der ikke noget i vejen med, at børn eller teenagere synes, at Converse-sko er sejere end Nike-sko, men forældre skal ikke give efter for tit.
De kan ikke altid få alting
»Børn skal lære, at man ikke kan få alt, man peger på. I hvert fald ikke med det samme. Det er en god øvelse at finde en ting, man gerne vil have – og så glæde sig til, når man har penge nok til at købe iPad eller telefon, man blev så forelsket i,« siger Lola Jensen, der er familieterapeut og forfatter til flere bøger om børneopdragelse.
»Bankautomaten nede på hjørnet er ikke en uudtømmelig kilde med hundredkronesedler. Sådan kan det se ud med børneøjne. Penge er noget, man tjener, og man kan kun bruge en vis mængde. Lærer man det, har man grundlaget for at skabe sunde økonomiske vaner.«
Giv de gode vaner videre
Gode vaner, når det gælder forbrug og penge, er noget, forældrene har ansvaret for at lære videre til deres børn. Et impulskøb i ny og næ gør ingen skade, men det er også vigtigt at kunne passe på pengene. Forskning i børn og forbrugsvaner viser, at hvis man lærer børn at tænke frem i tiden, i stedet for at købe nu og her, giver man børn vaner, som er gode at have med i livet.
Undersøgelser viser, at hvis man kan behovsudsætte – altså har tålmodighed til at vente med at købe, til der er penge nok, er der større sandsynlighed for, at man får en sund økonomi senere i livet. Så falder man ikke i en fælde, hvor man finansierer sine drømme med forbrugslån, hvor man nemt kommer til at tilbagebetale det lånte beløb tre gange.
»Som barn skal man have nogle – nærmest kropslige – erfaringer med, at det er dumt at brænde sine penge af på fem minutter. Det må gerne føles dumt. Man må ikke fjerne den fornemmelse af, at man har dummet sig ved at bruge de 100 kroner. Det værste, man næsten kan gøre, er at tilbyde sit barn 100 kroner til erstatning for dem, der blev brugt forkert,« siger Lars Pynt Andersen.
Lær dem at gå forbi
At kunne udsætte sine behov kan sammenlignes med at kunne styre sine aggressioner. Ligesom man kan lære at gå væk, fordi det er en dårlig idé at slå, råbe og skrige, kan barnet træne at gå forbi en tiltrækkende vare.
»Den psykologiske læring ligger i, at man godt må lade være med at købe. At man godt bare må gå videre, hvis man ikke lige har pengene eller kan overskue konsekvenserne af at bruge dem lige nu. Det kan være fint at lære en cool off-periode, inden man bruger penge,« siger Lars Pynt Andersen, der peger på, at internettet kan gøre det meget nemt at købe.
»Hvis nu netbutikken eller appen også husker dit kreditkort fra sidste gang, du shoppede, så kan du købe med et enkelt klik. Helt uden at tage pungen op af tasken. Det er svært at mærke konsekvensen af, at man bruger pengene,« forklarer Lars Pynt Andersen.
Banken er en forretning
I Danmark viser opgørelser, at flere og flere unge får en økonomi, der er belastet af gæld. Det har fået flere initiativer i gang, der skal lære børn og unge om penge gennem blandt andet undervisning i skolerne. Initiativet er godt, men der skal mere til en økonomisk grunduddannelse, end at skolebørn ved, hvad renter og renters rente er, mener Lars Pynt Andersen:
»Den regnskabsmæssige, ’matematiske’ undervisning er der meget fokus på i skolen, når det gælder penge. Alligevel er der mange der kommer ud af skolen uden at kunne lægge et budget eller forstå hvad renter er. I undervisningen mangler der fokus på børns forståelse af penge, og at banker tjener penge på at sælger deres egne produkter.«