Skal man udføre pligter for sine lommepenge?

Først skal man lære at glæde sig, senere kommer lommepengene

Skal man have lommepenge? Hvor mange? Og hvad skal de bruges til? De spørgsmål stiller mange familier sig selv allerede, når børn er i børnehavealderen. I de små klasser i skolen bliver lommepenge for alvor aktuelt. 

Inden man overhovedet går i gang med lommepengene, kan man med fordel lære børnene, hvad penge er – og at bankautomaten nede på hjørnet ikke er uudtømmelig, fortæller Lola Jensen, der er familieterapeut og tidligere i 2013 udgav bogen »Den store bog om skolebørn«: 

»Som forældre skal man lære børn at håndtere skuffelser, at udsætte sine behov og til at glæde sig til noget, der kommer. Det kan man arbejde med allerede i 3-4-årsalderen. Samtidig kan man tage fat på en snak om, at man kun har en begrænset mængde penge, selvom en pengeautomat virker som en uudtømmelig kilde til rigdom set med barneøjne.«

Spar op af lommepengene

Når man kan glæde sig til noget, kan man introducere lommepenge. 

»Er man bevidst om, at ting har en værdi, kan man lære at spare op, så man kan købe en større eller en bedre ting. Forståelsen af, at penge ikke er ubegrænsede, og at opsparing virker, er gode værdier, man kan have med i resten af livet,« fortæller Lola Jensen.  

En opsparing kan gå over en kortere eller en længere periode, og man bør som forældre foreslå børnene, at de kan spare halvdelen af lommepengene op hver uge eller måned. Når en del af pengene er opsparede, kan forældre skyde resten i puljen. 

Pligter er ikke lig lommepenge

Har man pligter i huset, skal de ikke nødvendigvis kædes sammen med lommepengene. Pligter får nemlig børn til at føle sig betydningsfulde og dermed elskede og tilhørende et fællesskab, og det er vigtigere end at blive belønnet for opgaver, som kommer alle i fællesskabet til gode, som pligter gør. 

Lommepengebeløbet bør i gives i forhold til den alder, som barnet har, mener Lola Jensen. 

»Lommepenge behøver ikke at gives samlet. Det kan være 10 kroner, man selv kan handle for i skoleboden om torsdagen, 15 kroner hver fredag til sparegrisen og 10 kroner til køb af slik, hvis barnet er omkring 6 år,« siger Lola Jensen. 

De 3 lommepengesystemer

Lola Jensen arbejder med 3 lommepengesystemer, der har fordele og ulemper. Systemerne er: 

Fællesskabsmodellen

Pligter er en daglig selvfølge, og børnene får udbetalt et fast månedligt (eller ugentligt) beløb. Hvis børnene ikke udfører pligten, kan forældrene vælge at trække et beløb, men aldrig mere end halvdelen af de samlede lommepenge. Søskende skal ikke nødvendigvis have samme beløb. Pengene gives altså ikke for pligterne, men fordi det er forældrenes ansvar, så børn kan øve sig i opsparing og forbrug. Gevinsten er, at børnene bliver fællesskabsorienterede.

Lønarbejdermodellen

Er man kommet sent ud af starthullerne med at vænne børn til at have pligter i hjemmet, kommer du ikke uden om denne model. Pligter belønnes med et beløb, og en liste over pligterne og den ansvarlige sættes på køleskabet. Alting har en pris. Fordelen er, at man lærer, at man får løn efter fortjeneste – ulempen, at det skaber en ”hvad-får-jeg-for-det?”-holdning hos barnet. En anden risiko er, at børnene bliver beregnende og ikke vil hjælpe andre, medmindre de selv har en direkte fordel af det.

Arbejdsgivermodellen

Hvis forældrene driver erhverv fra hjemmet, kan børnene få et lønnet job som medhjælpere. Børnene har en ægte funktion, og modellen er det tætteste, man kan komme på det rigtige arbejdsmarked.