Myte: Sådan er livet som efternøler
Hvad sker der ved at være efternøler?
"En efternøler bliver gerne et barn, som forældrene omgiver med særligt kærlighed og varme. Det er et barn, som kommer sent i forældrenes liv, og de er som regel indstillede på, at det er det sidste barn, de skal have," siger Per Schultz Jørgensen.
Ifølge Per Schultz Jørgensen kan man tale om en efternøler, hvis der er 5-6 år eller mere op til den næste i søskenderækken. Eftenøleren kommer tit til en familie, som har flere ressourcer, og som har en mere afslappet tilgang til opdragelse, fordi forældrene har været det igennem med et barn, som nu nogenlunde kan klare sig selv.
Der er en stor grad af frihed i opdragelsen for en efternøler
"Der er typisk en stor grad af frihed i opdragelsen for en efternøler. Barnet kan godt nyde godt af det i løbet af opvæksten, men det vil ikke være noget, der gør, at barnet vil føle sig som en efternøler resten af livet, efterhånden som den mentale afstand til de ældre søskende bliver mindre," siger Per Schultz Jørgensen.
Som at have en søstermoster eller onkelbror
I følge professor Per Schultz Jørgensen vil efternølere ofte ikke have noget børnekontakt med den ældste i søskendeflokken, hvilket betyder, at det er en anden relation, de søskende vil få til hinanden. Når der er mange år imellem søskende, bliver det nærmere en form for fætter/kussine- eller onkel/tanteforhold.
Som efternøler kan man savne nære slægtninge
Derudover kan søskende med mange år imellem godt komme til at savne at have en nær slægtning, hvis en storg omvæltning eller sorg rammer familien.
"Ved for eksempel skilsmisse eller dødsfald giver søskenderelationen fortrolighed, solidaritet og samhørighed. Det er en utrolig social kapital, som man kan trække på resten af livet. Men når der er mange år mellem søskende, er det et andet forhold. Så bliver båndet mere af en venskabelig art, da de ikke har en direkte fælles opvækstshistorie," siger Per Schultz Jørgensen.
Man skal dog ikke frygte, at en familierelation vil gå tabt ved at få en efternøler. Forældrene kan være med til at skabe sammenhold, og søskende med mange års mellemrum vil også kunne skabe en art 'kunstig' samhistorie ved at sammenfatte deres opvækst og oplevelser, som jo er knyttet til samme forælder eller forældre.