Er der bakterier i honning?

Hvorfor må børn under 12 måneder ikke spise honning?
?

I skriver i januar-nummeret om honning, at ingen bakterier kan gro i rent sukker. Det passer ikke. Derfor må børn under 12 måneder ikke spise honning.

Karin Frisenborg, Espergærde

Svar fra Winnie From Thesbøl

Honning, der ikke er varmebehandlet, indeholder ganske små mængder af mikroorganismer, som for eksempel mælkesyrebakterier, og må derfor ikke bruges til børn under 1 år. Det er ganske rigtigt. Taler vi om mennesker over spædbarnealderen, er det noget andet.

Faktisk var det noget helt andet, vi havde I tankerne, da vi skrev, at honning skal opbevares i køkkenskabet frem for køleskabet: Ved kold opbevaring kan sukkeret udkrystalliseres, og honningen mister sin konsistens og føles forkert i munden.



Man udnytter det naturlige indhold af mælkesyrebakterier i ikke-varmebehandlet honning til at få gæringsprocessen i gang ved surdej og til honning-salthævet brød, så på den led er det værdifuldt, at der er mikroorganismer til stede.

Winnie From Thesbøl er mad-, måltids- og husholdningskonsulent og cand. pæd.