Husker du Jenka, Shake eller Funny? Tyggegummi har beskæftiget kæberne i tusindvis af år, og i Seattle findes en mur med tyggegummihjerter

Meget gamle dage (9000 f.Kr.? - 1500 tallet: For børn og ugifte kvinder

Længe før tyggegummi blev et impulskøb, har nogen tygget på noget. I Sverige har arkæologer fundet Skandinaviens ældste dna-rester i 10.000 år gammelt beg med tandaftryk. Hvis man opvarmer birkebark, kan man udvinde beg, som bliver plastisk, hvis man tygger på det. Stenaldermennesket brugte beg som klæbemiddel, men ifølge arkæologerne også som nydelsesmiddel. I Mellemamerika tygger mayaerne chicle, koa­guleret latex fra sapodilla-træet, og for aztekerne reguleres tygning af sociale normer: Børn og ugifte kvinder må gerne, gifte kvinder og mænd i det offentlige – not so much. Inuitter tygger skind og spæk, nordamerikanske indianere harpiks. Ingen smag af cola endnu.

1869: Opfindelsen, der satte sig fast

Den mexicanske general og ekspræsident Antonio López de Santa Anna tager chicle med til USA i et forsøg på at lancere det som gummierstatning. Forretningsmanden Thomas Adams har en anden idé: Hvad nu, hvis man tygger det? Adams lancerer verdens første kommercielle tyggegummi, og i 1871 får han patent på en tyggegummimaskine. Smagen er lakrids, og salget går godt. Men konsistensen svinger, smagen er kedelig, og oplevelsen er nok mere funktionel end æstetisk.

1890-1910: Smag for forretning

William Wrigley Jr. starter med at give tyggegummi væk som reklame for bagepulver. Folk vil hellere have tyggegummiet, og resten er historie, for Wrigley Company gør tyggegummi til masseprodukt. Friske navne som Spearmint og Juicy Fruit, individuelt papirindpakkede sticks og massive reklamekampagner, der lover frisk ånde og social succes. Tyggegummi når Europa omkring århundredeskiftet, og det første tyggegummi ses i Danmark i 1906.
 

1927: Made in Vejle

I en baggård i Nørregade starter Holger Sørensen Vejle Caramel- og Tabletfabrik i 1915, men på en udstilling i London køber driftige Sørensen opskriften på tyggegummi og begynder at eksperimentere hjemme i sit eget køkken. I 1927 kommer Vejle Tyggegummi på markedet. I starten sælges produktet i løs vægt, før de små pakker med fem stykker for alvor vinder frem og kan købes overalt – dog foreløbig kun på Fyn og i Jylland. 
I 1939 bliver navnet Dandy brugt for første gang. 
I Philadelphia er Walter Diemer bogholder i Fleer Chewing Gum Company om dagen, men i sin fritid eksperimenterer han med nye opskrifter. I 1928 laver han et tyggegummi, der ikke klistrer så meget og kan strækkes længere. Diemer synes bare, tyggegummiets grå farve er lidt trist, så han tilsætter rød farve, for det er det eneste, han har ved hånden. Grå og rød giver lyserød, og så er bobletyggegummiet født. Det får navnet Dubble Bubble.
 

1940-50: En velgørende succes

Under anden verdenskrig bliver tyggegummi en del af amerikanske soldaters feltrationer. Det dæmper nerverne og giver måske en lille smag af hjem. Da soldaterne deler tyggegummi ud til befolkningen i de befriede områder af Europa, bliver det et symbol på USA, frihed og populærkultur. I efterkrigstidens Danmark er tyggegummi eftertragtet. Men råmaterialer er rationeret, og Dandy kan ikke producere til trods for stor efterspørgsel. Dansk Røde Kors skaffer dog en licens til produktion af to millioner pakker, der skal skaffe penge til Røde Kors’ humanitære arbejde. Halvdelen af salgsprisen, 50 øre pr. pakke, bliver doneret til Røde Kors, og kampagnen er en stor succes.

1950-70: Stolpe ud

En storgnaskende Marlon Brando retter sig ikke efter samfundets normer i ’I storbyens havn’ fra 1954, og i 50’erne bliver tyggegummi en rekvisit for coolness.Med sloganet ’Dandy kvikker bestandig’, reklamefilm med skuespillere og samlekort med fodboldspillere erobrer Dandy danskernes mundtøj og lancerer i 1956 Stimorol. I OL-semifinalen i fodbold i 1960 får Ungarn tilkendt et straffespark. Danmarks målmand Henry From forvirrer den ungarske skytte ved at sætte sit tyggegummi på målstolpen, redder og sikrer Danmark en finaleplads. Det er naturligvis et stykke Dandy-tyggegummi, han sætter på stolpen. 

1978-2000: Store bobler

Det første nikotintyggegummi lanceres, udviklet af svenske Fertin Laboratories, som Dandy overtager. Danske børn er glade for tyggegummicigaretter, der ligner den ægte vare. Man kan også få tyggegummi, der ligner frugter og tennisbolde, og så er der Shake, Jenka og Funny. 
Sor-Bits, lanceret i 1965 af medicinalfirmaet Alfred Benzon A/S, dominerer markedet i 80’erne. Det er sødet med sorbitol og sælges på apoteker – og alle andre steder. Så ryger det i glemmebogen indtil et comeback i 2013 uden succes. 
En anden 80’er-tyggegummikonge er amerikanske Hubba Bubba med sloganet ’Big Bubbles, No Troubles’. Boblen er en disciplin. Og amerikanske Susan Williams kommer i Guinness’ rekordbog, da hun puster den største nogensinde på 58 cm i diameter. Den var ikke gået i Singapore, hvor tyggegummi forbydes i 1992 for at holde metro og fortove fri for klistrede efterladenskaber.

00'erne: Hænger ved

Tyggegummi er blevet funktionelt. Der er energi-, vitamin- og selvfølgelig niko­tintyggegummi. Ifølge Politiken er 20.000 danskere afhængige af nikotintygge­gummi (2005). I 2000 viser en gennemgang af Oxford Street i London, at en kvart million klatter sidder fast på fortovet. I Rom bliver der dagligt smidt 15.000 tyggede stykker, og det koster byen én euro at fjerne hvert eneste (2009). The Market Theater Gum Wall hedder en husmur i Seattle, der er vokset siden 1993, hvor tilhængere af teatergruppen Unexpected Productions Seattle Theatresports begyndte at klistre deres aftyggede tyggegummi op på muren. Efter flere forsøg på at rense væggen blev den officielt udnævnt til turistattraktion i 1999 og har siden bl.a. været med i filmen ’Love Happens’ med Jennifer Aniston.

00’erne: Det dårlige ry klæber 

Tyggegummi har fået skyld for meget. Hvem har ikke haft en lærer, der sammenlignede den tyggendes begavelse med en drøvtyggende kos? I 2009 viser en undersøgelse fra Northumbria University, at tyggegummitygning øger vores evne til at huske og tænke. I 2013 viser et studie fra Cardiff University, at det øger koncentrationen. En anden hidtil udbredt forestilling er, at tyggegummi kan blive i maven i årevis, hvis man sluger det. Men ifølge Scientific American passerer tyggegummi gennem systemet uden problemer. Til gengæld passerer det ikke så nemt i resten af ’systemet’, når det smides i naturen. Ifølge en rapport fra det tidligere Institut for Miljøvurdering tager det naturen op til fem år at nedbryde ét stykke. Forskere fra University of California har påvist, at ét gram tyggegummi gennemsnitligt indeholder ca. 100 dele mikroplast. 

2010’erne: Tilbage til start

Ifølge Børsen køber danskerne i 2018 mere end 100.000 pakker tyggegummi om dagen, over 36 mio. pakker årligt. Selv om salget i USA er faldende, er industrien stadig big business. Og gode, gamle Wrigley sidder på 35 % af markedet. Selvom det meste tyggegummi er syntetisk, tilbyder et stigende antal små producenter biologisk nedbrydelige alternativer. Siden 2017 har danske True Gum fremstillet tyggegummi af chicle, saften fra sapodilla-træet, som var med til at starte det hele.