Clafoutis med kirsebær
DESSERT

Clafoutis med kirsebær

Clafoutis er en klassisk fransk dessert. Den er lidt som en tyk pandekage fyldt med bær, som man bager i ovnen. 
  • 4 Personer

ingredienser

3 stk. æg
1 dl. sukker
1 dl. hvedemel
100 g marcipan
3 dl. (lige dele mælk og fløde)
500 g kirsebær
1 knsp. salt
2 spsk. sukker
- en klat smør til formen

Sådan gør du

  1. 1
    Sæt ovnen på 200 grader.
  2. 2
    Pisk æg og sukker sammen i en skål.
  3. 3
    Pisk hvedemelet i.
  4. 4
    Riv marcipanen med et rivejern lige ned i skålen og rør rundt.
  5. 5
    Pisk fløde og lidt salt i og lad stå.
  6. 6
    Smør et stort tærtefad på ca. 26 cm med smør og drys det med sukker.
  7. 7
    Fordel kirsebær i bunden af fadet og hæld til sidst æggemassen over.
  8. 8
    Stil formen midt i ovnen og bag i ca. 30 minutter.
  9. 9
    Tag tærten ud og lad den køle af, indtil den er lun eller kold, før du serverer den.Drys flormelis over lige før servering.
  10. 10
    Pynt med en håndfuld kirsebær på toppen.

Tip!

TIP:Server med kold flødeskum, de voksne kan få lov at dryppe lidt kirsebærlikør over.