Avocado og ærtedip
SNACKS OG TILBEHøR

Avocado og ærtedip

Denne dip minder rigtig meget om guacamole, men smagen her er knap så fed. Som et ekstra plus kan du spare lidt på de dyre avocadoer. Server dippen til nachos, chips eller som tilbehør til tacos.
  • 4 Personer

Dip

150 g frosne ærter
1 stk. avocado
1 fed hvidløg
2 spsk. creme fraiche eller olivenolie
- Saften af ca. 1 lime
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. salt
- friskkværnet peber

Sådan gør du

  1. 1
    Kom alle ingredienserne i en blender eller minihakker og blend til konsistensen er ensartet og blød.
  2. 2
    Smag til med limesaft, salt og evt. ekstra krydderier.
  3. 3
    Server dippen straks eller opbevar den på køl (lav den max. et par timer inden servering, da den kan skifte farve).

Tip!

Tilsæt en håndfuld frisk koriander i pkt. 1 – det smager skønt og gør dippen endnu smukkere!