Hund giver highfive
dyr

Verdens mest kendte influencerhund har 18 mio. følgere

Villa, volvo og vovhund begyndte vi at sige i 1973 for at beskrive det etablerede og trygge, lidt kedelige liv, hvor hunden var blevet en form for forbrugsgode, men samtidig vores allerbedste ven. Det tætte bånd hund og mand imellem går dog mange tusind år tilbage, og undervejs har den firbenede yndling været både dødsvarsel, arbejdskraft, rumfarer, accessory, redningspatrulje og Hollywood-helt

Der ligger hunden begravet 

Ca. 15.000-7.000 f.Kr: 

Canis lupus familiaris, tamhunden, er det husdyr, som tidligst bliver tæmmet af mennesket, og som derfor har den længste historie til fælles med os. Hunden får madrester, mennesket får et alarmsystem, en jagtkammerat og en form for sikkerhedsvagt. Da mennesket bliver mere bofast, bliver hunden reel arbejdskraft – og mere til. Arkæologiske fund, bl.a. fra ’Ain Mallaha i det nuværende Israel, viser en person begravet med hånden hvilende på en hund – ofte fremhævet som et af de tidligste tegn på et tæt bånd mellem hund og menneske. Endnu uden snor, men med gensidig afhængighed.

Her vogter jeg 

Antikken (ca. 3.300 f.Kr-500 e.Kr.)

I Egypten knyttes hunden til Anubis, dødsrigets gud. I Homers ’Odyssé’ venter hunden Argos på sin herre i 20 år. Da Odysseus omsider vender tilbage, forklædt, er Argos den eneste, der genkender ham på lugten. Efter at have logret en sidste gang dør hunden. I Pompeji ligger hunden allerede i entreen – bogstaveligt talt. Den berømte gulvmosaik med teksten ’Cave canem’ (Pas på hunden) viser, at vagthunden var en etableret del af hjemmets sikkerhed. Romerske legioner bruger hunde iført pigkraver som levende våben. Samtidig opstår selskabshunden, der ikke arbejder, men bæres og forkæles i de øvre samfundslag. 

Til enhver lejlighed

1000-1700

I middelalderen bliver hunden hvermandseje som nødvendighed. Den passer får, holder rotter væk og vogter gården. Samtidig får hunden også en mørkere rolle i folketroen, hvor sorte hunde forbindes med Djævelen, spøgelseshunde optræder i myter, og den berygtede sorte hund Black Shuck i England beskrives som et varsel om død blandt almuen. I den anden ende af samfundspyramiden begynder adelen at holde hunde som accessories i 1600-tallet – ligesom de gamle romere. Små hunde bliver mode, og hundens udseende bliver vigtigere end dens egenskaber. Mopsen kommer til Europa. Den trækker vejret dårligt, men ser (angiveligt) sød ud. Pudler bliver klippet i kunstfærdige frisurer i dyre domme, og spaniels bæres under armen med stor signalværdi: ”Jeg har råd til et dyr, der ikke arbejder.”

45 %

45 % af danske hundeejere betragter i 2025 deres hund som et familiemedlem på linje med børn.
Kilde: YouGov, Statista

Hjælpen er på vej

1700-tallet 

Munke fra et kloster og herberg i det store Sankt Bernhard-pas i Schweiz holder hunde, som de bl.a. bruger til at finde folk, der er faret vild eller blevet begravet af snemasser. Hundene stammer fra nogle solide vovser, som romerne havde med sig på deres vej op gennem Europa, og de (hundene) kan lugte mennesker på flere kilometers afstand, har stedsans som en gps og en bjørnestærk fysik. Deres store poter er velegnede til at grave mennesker fri, og når de finder et menneske i nød, glammer de højt og lægger sig ned til dem for at varme dem. Man mener, at sanktbernhardshunden også har været med til at trække de forkomne mennesker til pleje i klostret på bårer. Derimod er den populære fremstilling af sanktbernhardshunden med en lille tønde om halsen fyldt med brændevin formentlig en skrøne, men hundene har sandsynligvis haft en slags sadeltaske på, som kan have indeholdt alkohol. Det anslås, at hundene alene i det 20. århundrede har været med til at redde ca. 2.000 mennesker på vej gennem det uvejsomme pas i Alperne.

Varme i krigens kulde 

1914 

Under første verdenskrig er hunden tilbage i kampzonen. Den bliver bl.a. brugt som budbringer mellem skyttegrave, til at finde sårede soldater i mørke og røg, som minerydder og som advarsel om gas og andre fjendtlige angreb. Nogle hunde får medaljer. Der opstår stærke bånd mellem soldater og deres hunde, og mange beskriver hunden som den eneste form for varme og normalitet midt i krigens kaos.

Timmy og Lasse

Hunden har spillet flere helteroller i familiefilm gennem tiden. Foto: Wikicommons

En rigtig helt 

1950'erne 
Lassie bliver hele verdens hundehelt i filmene, hvor den ejegode collie redder børn fra druknedøden og generelt holder sammen på verden. Efter anden verdenskrig vil man have parcelhus og kernefamilie, og hunden får sin mest ikoniske rolle som familiehund, der flytter helt ind i soveværelset. Antallet af registrerede hunde eksploderer i Vesten, hvor hunden bliver en del af den gode barndom. I ’Far til fire i byen’ (1956) køber Lille-Per en hund fri fra dens onde ejer og kalder den Jensen. Tegneseriehelten Tintins trofaste Terry er med på månen i Hergés ’Månen tur-retur 1-2’ (1953-54). Tre år senere bliver den russiske rumhund Laika virkelighedens første levende væsen i kredsløb om jorden om bord på Sputnik 2. Det går den ikke nær så godt som Terry i ’Tintin’. Laika dør få timer efter opsendelsen. I den svenske film ’Mit liv som hund’ fra 1985 kæmper Ingemar sig igennem en svær barndom, mens han ofte sammenligner sin situation med Laika for at minde sig selv om, at ”det kunne være meget værre”. 

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Intet så skønt som en vuffeli-vov 

1970'erne 
Den tidligst kendte anvendelse af udtrykket ’villa, Volvo og vovhund’ er ifølge Dansk Sprognævn fra Politiken 6. september 1973: ”I Nivå bor der i dag højtuddannede ægtepar med to børn, alle iført villa, Volvo og vovhund.” Udtrykket bruges som symbol på det etablerede og trygge, lidt kedelige liv med fast arbejde og statussymboler. Hundetræning bliver hobby, hundeudstillinger bliver events, og hundemad er for længst en industri. Hunden er et forbrugsgode, men også danskernes bedste ven, mest kernedansk udtrykt af Shu-bi-dua, der i 1977 udsender albummet ’Shu-bi-dua 4’ med ’Vuffeli-vov’ – en øjeblikkelig landeplage og klassiker.

Scene fra Matador

De danske tv-seere sørger med grisehandleren Buster Larsen i 'Matador', da hans fox-terrier Kvik dør. Foto: DR 

Himmelhunden 

1984 

Prins Henrik har gravhunden Balthazar, men Danmarks nationalhund er hønsehunden Balder, og der udbryder nærmest landesorg, da den dør seks år gammel. Balder bliver nationalhund som sin ejer Poul Thomsens trofaste medvært (eller omvendt?) i det populære tv-program ’Dus med dyrene’. 
De danske tv-seere sørger også med grisehandleren (Buster Larsen), da hans foxterrier (ikke en dansk-svensk gårdhund, som mange tror) Kvik dør på Jernbanerestauranten i afsnit 17 af ’Matador’. 
Sangeren Teddy Edelmann får samme år et Giro 413-hit med ’Himmelhunden’ (skrevet af svenske Hasse Andersson), hvor det relevante spørgsmål ”Må man ta’ hunden med sig ind i himlen” stilles.

Altmulighund 

2010'erne 

Studier viser, at hunde kan give mennesker lavere blodtryk og øget udskillelse af oxytocin. Hunden bliver brugt som bl.a. støtte for børn med autisme, tryghed for ældre, servicehund for blinde og som politi- og redningshund. Hunde kan også lugte sig frem til bl.a. kræftsvulster og forudsige epilepsianfald.

Who let the dogs out? 

2020'erne 

I 2021 registreres næsten 80.000 nye hunde, en stigning på 25 % flere hunde end i 2019. Ifølge Danmarks Statistik er der 810.000 hunde i Danmark. I 2000 var der 550.000. Doug er verdens mest kendte influencer-­hund med over 18 mio. følgere (2025) på Instagram, og ifølge Forbes har hunden genereret millionindtægter gennem reklamer, merchandise og events.

 

Kilder: National Geographic, Science Magazine, statista.com, yougov.com, who.com, apa.org, dst.dk, hunden.dk, seoghoer.dk, dr.dk, tv2.dk, dyrenesbeskyttelse.dk, foedevarestyrelsen.dk, dsn.dk, kristeligt-dagblad.dk, lex.dk, danskefilm.dk, stiften.dk, ritzau.dk, youtube.com, smithsonianmag.com

Læs mere om