Tarte Flambée - alsacisk pizza
BAGVæRK

Tarte Flambée - alsacisk pizza

Selvom navnet på retten er tærte, og dejen oprindeligt laves uden gær, har den ikke konsistens som en tærtedej, men som en meget tyndt udrullet pizzadej. En grøn salat med en simpel vinaigrette er vidunderligt til din friskbagte, lune tarte flambée. Opskriften er fra Mika Wulffs kogebog ’Da jeg lærte at bage i Paris' 
  • 4 Personer
  • 50 Minutes

Det skal du bruge:

10 g gær

150 g koldt vand
1 tsk. sukker
100 g durummel , kan erstattes af hvedemel
100 g hvedemel
1 tsk. groft salt

Fyld:

150 g bacon
2 løg , mellemstore
300 g creme fraiche 38%
- muskatnød
- sort peber
- frisk timian , evt

Sådan gør du

  1. 1
    Opløs gæren i vandet. Tilsæt sukker, mel og salt.
  2. 2
    Ælt dejen til den er smidig enten ved håndkraft eller i en røremaskine.
  3. 3
    Lad dejen hæve tildækket et lunt sted i ca. 30 minutter. Forbered fyldet imens.
  4. 4
    Del dejen i 2 stykker. Rul begge stykker tyndt ud til rektangler på hver sit stykke bagepapir. De skal være 2-3 mm tykkelse og ca. 25x35 cm.
  5. 5
    Skær baconen i tynde stave. Halvér løgene, og snit dem i meget tynde skiver (jeg bruger et mandolinjern).
  6. 6
    Smør halvdelen af cremefraichen ud på hvert af de to dejstykker i et jævnt lag, og drys med en lille smule revet muskatnød.
  7. 7
    Fordel halvdelen af løgene jævnt på cremefraichen på hver dej, og derefter halvdelen af baconen på hver.
  8. 8
    . Bag pizzaerne en ad gangen i en varm ovn på 250 C/230 C varmluft i 8-10 minutter, til bunden er sprød, og baconen er tilberedt. Hold godt øje, det kan være, de skal ud tidligere.
  9. 9
    Lad dem køle en smule, før de drysses med friskkværnet sort peber og evt. frisk timian. Skær dem ud i små firkanter, og servér dem alene eller sammen med en grøn salat.