Hvert år koster fødevaresvindel 60-90 milliarder kroner i EU

Når du tænker på en ansat i Fødevare­styrelsen, er politiefterforskning, hvor fakturaer gennemtrawles for fiksfakserier, muligvis ikke det første, der falder dig ind. Men hos Fødevare­styrelsens rejsehold, hvis formål er at sikre fø­de­varesikkerheden i Danmark, er det ikke en ulempe at være i besiddelse af sådanne egenskaber. Tværtimod. 

Michael Rosenmark har både været gadebetjent på Nørrebro, været en del af Politiets Efterretningstjeneste og været vicekriminalinspektør. I dag arbejder han i Fødevarestyrelsen som leder af deres rejsehold. Og her kommer hans erfaringer og tillærte kompetencer ham til gode, mener han.

”En typisk ansat i Fødevarestyrelsen har en fødevarefaglig baggrund og har styr på processer, hygiejne og temperatur, som er vigtigt for fødevaresikkerheden. Det har vi i rejseholdet også ansatte, som har. Men så har vi også nogle, der har det, vi i politiet kaldte en politinæse – en næse, der kan lugte, at her er der noget galt. Nogle, der er dygtige til at rode i regnskaber og undersøge de rigtige steder. I bund og grund handler det om at have flair for at kunne finde frem til der, hvor der bliver fusket.”

DR-program skabte rejseholdet

Så hvorfor er der egentlig behov for et rejsehold i Fødevarestyrelsen? Ja, historien med styrelsens rejsehold begyndte faktisk netop, fordi nogen havde forsøgt at skjule noget. Tilbage i 2006 afslørede DR-programmet ’Kontant’ en dansk fødevarevirksomhed i at sælge tonsvis af for gammelt kød. Og det fik daværende familie- og forbrugerminister Lars Barfoed til at kræve en form for bagmandspoliti i Fødevarestyrelsen, hvorfra svindlen med fødevarer kunne bekæmpes. Sådan blev fødevarer og politiarbejde svejset sammen, og sådan endte Michael Rosenmark som leder af det nyoprettede rejsehold. 

Dengang som i dag fungerer holdet som en assisterende enhed til Fødevarestyrelsens andre kontroller, hvor der kan være mistanke om svindel. Og her har rejseholdet særligt fokus på sporbarhed og behandler alt fra fusk med tilsætningsstoffer til sager om svindel med slik og drikkevarer. 

Hvad er fødevaresvindel?

Men hvad er fødevaresvindel helt præcis? I Fødevarestyrelsen følger de en klar linje fra EU, der definerer svindlen ud fra fire punkter: Hvis der er en overtrædelse af EU-lovgivning. Hvis kunderne bliver ført bag lyset eller bedraget – dette ses bl.a., hvis der er tilsat farvestoffer eller ændret på mærkningsoplysninger på et produkt, så det skjuler produktets sande kvalitet eller ægthed. Hvis overtrædelsen medfører en økonomisk fordel for gerningsmanden. Hvis overtrædelsen er sket med forsæt – at en overtrædelse ikke er sket tilfældigt, ses ofte, når en dyrere ingrediens er erstattet af en billigere ingrediens. 

Lugten af 200 uregistrerede schweiziske alpeoste

Hver måned udgiver The EU Agri-Food Fraud Network (EU’s netværk for svindel med fødevarer) en rapport over nogle af de fødevaresvindelsager, der dukker op. I april blev der bl.a. rapporteret om de spanske myndigheder, der havde beslaglagt 230 ton frugt og grøntsager, der var fejlmærket som økologiske. I maj var det manglende sporbarhed, der var problemet, da de italienske myndigheder inddrog 2,2 ton fisk og skaldyr fra en siciliansk markedshal. Og i juni brugte nogle tyske grænsebetjente deres politi­næser – måske var det lugten – da de stoppede en schweizer med 200 uregistrerede schweiziske alpeostehjul i bagagen. Og sådan kunne man fortsætte med eksempler. For listen er lang. Og dyr. Det er nemlig ikke småpenge, det koster samfundet. Fra Europa-Kommissionens side estimeres det, at svindel med fødevarer koster det europæiske samfund mellem 60 og 90 mia. kr. om året. 

Økonomien driver svindlen

Og det er – ifølge Michael Rosenmark – grunden til overhovedet at begå fødevaresvindel. Pengene spiller en stor rolle, ja, oftest den væsentligste rolle for dem, der svindler med fødevarer, forklarer han.

”Det er økonomien, der driver fødevaresvindlen. At man gerne vil tjene nogle penge lidt nemt og gerne lidt hurtigt.”

Derfor har Europa-Kommissionen gennem årene også skærpet indsatsen mod fødevaresvindel. Danmark var et af de første lande til at få et fødevarerejsehold, men i dag er det et krav til alle medlemslande i EU at have enheder, der efterforsker svindel med fødevarer. Og at Fødevarestyrelsens rejsehold er gået fra at være seks til 40 ansatte, er også et tegn på øget fokus på området herhjemme. Og det kræver det også. For svindlerne har ændret sig en del gennem tiden, forklarer Michael Rosenmark.

”Da vi startede med rejseholdet i 2006, var det mindre købmænd, der solgte nogle lidt for gamle varer, hvor de forlængede holdbarheden og kaldte varen noget, den ikke var. Og de ting ser vi stadig. Forskellen er, at vi dengang ikke oplevede, at vi stødte på decideret kriminelle, som vi gør i dag. De, der svindler i dag, er blevet meget mere organiserede. Så det kræver et øget fokus.”

Rockere og bander begår også fødevaresvindel

Mens det økonomisk tillokkende inden for fødevaresvindel er én god grund for de kriminelle til netop at begå dén type lovovertrædelse, er en anden, at der er lave straffe på området sammenlignet med andre typer af kriminalitet, forklarer Michael Rosenmark.

”For nogle år siden udtalte Europol, at de kriminelle grupperinger i Europa var gået fra menneskehandel og narkohandel over til svindel på fødevareområdet, fordi der er en kæmpe omsætning, og straffen er lav. For narkosmugling får du en straf, så hatten passer, men hvis du flytter fødevarer rundt, får du en forholdsvis lille bøde.”

Foruden påbud og indskærpelser er bøder de eneste sanktionsmuligheder for rejseholdet. Og bøderne kan variere fra alt mellem 2.500 og 50.000 kr. I halvdelen af de 2.500 årlige kontroller, som rejseholdet foretager i Danmark, gives en sanktion. Og det kan virke som en forholdsvis lille straf med tanke på, hvor meget det koster samfundet. Derfor mener Michael Rosenmark også, at samarbejdet med Skat måske er det bedste våben mod de allermest organiserede svindlere.

”Når vi sidder og roder i fakturamapperne for tvivlsomme virksomheder, ser vi også et mønster med fakturafabrikker – ligesom dem, der kom frem i dokumentaren ’Den sorte svane’. Når vi genkender sådan noget, tipper vi Skat. For vi er naturligvis ikke interesserede i at have personer, der driver fødevarevirksomheder, som kun er der for at tjene hurtige penge og er ligeglade med fødevaresikkerheden. Og her taler vi altså både rockere og bander, der opererer inden for det her område. Netop derfor har vi et tæt samarbejde med Skat,” siger Michael Rosenmark. 

Brug den sunde fornuft

Fødevaresvindel har indflydelse på mange led i forsyningskæden, men i sidste ende vil det altid være forbrugeren, det går ud over, når nogen er ligeglad med fødevaresikkerheden. Det gælder både, når forbrugerne ikke får den vare, de har betalt for, og i værste fald, når der er risiko for sygdom pga. den manglende kvalitet.

Og når nu Fødevarestyrelsens rejsehold uddeler sanktioner i over halvdelen af deres danske kontrolbesøg, er der så grobrund for at være bekymret, når man som forbruger køber ind? Ikke hvis man spørger Michael Rosenmark. 

”For det første synes jeg, at vi generelt har et fornuftigt og højt kontroltryk i Danmark. For det andet oplever vi faktisk også, at de store supermarkedskæder gør alt, hvad de kan, for at sikre, at de varer, de sælger, er ordentlige. Og for det tredje har vi jo hele smiley-ordningen, der meget konkret synliggør, hvis der bliver svindlet, eller hvis kvaliteten ikke er i top. På den måde får folk det jo at vide. Den ordning findes ikke nødvendigvis i andre lande. Og den synliggørelse er med til at sikre forbrugerne,” siger Michael Rosenmark, inden han også slutter med et sidste godt råd til forbrugerne:

”Brug den sunde fornuft. Får man tilbudt varer på unormal vis – f.eks. på nettet eller fra et bagagerum – meget billigt og siger ja til det, jamen, så udsætter man sig selv for en pænt stor risiko.”