Mokka eclairs
SNACKS OG TILBEHøR

Mokka eclairs

Lav lækre mokka eclairs. Husk at kigge efter den Fairtrade-mærkede sukker og vanilje
  • 5 Personer

Vandbakkelse

2.5 dl. vand
100 g smør
1 tsk. fint salt
1 spsk. sukker fra Fairtrade
150 g hvedemel
3 stk. æg

Mokkacreme

8 stk. æggeblommer
50 g Maizena
0.5 stk. vaniljestang fra Fairtrade
50 g sukker fra Fairtrade
5 dl. sødmælk kogt med groftmalede kaffebønner og vaniljestangen
0.5 stk. appelsin, skal fra en usprøjtet appelsin
5 dl. piskefløde

Glasur

200 g flormelis
lidt espresso eller anden stærk kaffe

Sådan gør du

  1. 1
    Bring vandet i kog med smør, salt og sukker. Tag gryden fra varmen, så snart vandet koger. Pisk melet i lidt efter lidt, til massen er jævn.
  2. 2
    Sæt gryden tilbage på varmen og rør rundt, til dejen slipper grydens sider. Tag gryden fra varmen og køl den let ned.
  3. 3
    Tilsæt æggene et ad gangen og rør, til massen er homogen og flydende, men sammenhængende i konsistensen.
  4. 4
    Kom massen i en sprøjtepose. Sprøjt massen ud på bagepapir i stykker på 10-12 cm i længden og ca. 2 cm i højden.
  5. 5
    Bag dem først ved 200 grader i 15 minutter, skru derefter ned på 180 grader og bag dem i yderligere 15 minutter med åbent spjæld i ovnen eller en ske i klemme i ovnlågen.
  6. 6
    Køl vandbakkelserne på en rist.
  7. 7
    Rør æggeblommer, maizena, vaniljekorn og sukker sammen i en gryde. Kog kaffe-mælken op til kogepunktet ved svag varme under omrøring, til cremen bliver tyk og smidig.
  8. 8
    Sigt cremen over i en skål, tilsæt appelsinskallen og køl hurtigt ned i køleskabet. Pisk fløden stiv og vend den forsigtigt i cremen.
  9. 9
    Rør flormelis og kaffe sammen, tilsæt kun så meget kaffe, at glasuren forbliver fast i konsistensen.
  10. 10
    Flæk vandbakkelsen i den ene side, sprøjt cremen i og pynt med glasur på toppen.