Hvad er den mest brugte emoji?

Emojis er en form for esperanto, som de fleste kan forstå på tværs af kulturer og aldre. Men der er forskel på, hvordan vi bruger dem, mener Tina Thode Hougaard, som er lektor på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet. 

”Jeg havde en lidt nonchalant tilgang til emojis, da de kom frem, og tænkte, at de rodede rundt i kanten af sproget og nok ikke blev til noget stort. Siden kom der ligefrem en emoji-film, og man kunne få dem på T-shirts og alt muligt,” siger Tina Thode Hougaard.

”Rent sprogligt minder vores digitale dialoger mest om uformelle samtaler, som er gået over i vores skrift. Vi skriver mere end førhen, og emojis kan bruges til at beskrive følelser, som vi normalt ikke er vant til at sætte ord på. De bruges i en relations- og følelseskommunikation, som før fandt sted ansigt til ansigt, hvor man kunne få en dejlig varm krammer. Og engang var det de mest tekst-stærke, der skrev breve til hinanden om følelser – nu kan alle være med, også dem uden et stort vokabularium. De har nu et ’emojibet’ på linje med et alfabet,” siger Tina Thode Hougaard, som også er forfatter til ’Tænkepause’-bogen om emojis.

 

De ældre giver den gas med emojis

De første emojis dukkede op på japanske mobiltelefoner i slut-90’erne. Vi andre tog dem til os, og i dag sender vi gladeligt hjerter, smileys og hundelorte med øjne af sted – med risiko for misforståelser.

Marianne Haugaard Skov er ph.d.-stipendiat på Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Københavns Universitet, og hun har undersøgt, hvordan de forskellige aldersgrupper bruger emojis.

”Overordnet set fandt jeg ud af, at de ældre generationer bruger flere emojis end de unge. Hvis de unge skal vælge emojis, bruger de ofte et hjerte eller en smiley, der blinker, eventuelt som en ironisk kommentar. Men de går sjældent på opdagelse i det store kartotek af emojis. Årsagen er nok, at mens de var hurtige til at bruge emojis, da de lige kom frem, er den form for kommunikation blevet overtaget af de ældre og har derved på en måde mistet værdi for de yngre,” siger hun.

”De lidt ældre giver den gas med f.eks. ikke bare at skrive, at de skal have sushi, men også lige finde et par emojis af maden. Det hænger sammen med, at de bruger mere tid på at formulere en sms og rette stavefejl og tegnsætning, mens de unge synes, det er vigtigere at svare hurtigt.”

Tina Thode Hougaard giver hende ret i, at der er forskel på, hvordan yngre og ældre emoji-brugere opfatter de forskellige ikoner.

”Folk på min alder – jeg er 53 – tænker nok, at anything goes, fordi vi ikke helt har fattet, at der er over 90 nuancer i en smiley. De unge går op i detaljerne og kan synes, vi er pinlige, f.eks. hvis vi sender en normal smiley. For de synes måske, at de to prikker som øjne ikke afspejler et rigtigt smil – faktisk har jeg hørt fra flere teenagere, at de opfatter den som passiv aggressiv, og så kan der let opstå misforståelser,” siger hun.

Diversitet i emojies

Det var den japanske kunstner og softwareingeniør Shigetaka Kurita, som fandt på de originale emojis, der mest var udviklet til f.eks. at beskrive vejret. Hans første 176 emojis er nu del af den permanente samling på Museum of Modern Art i New York. 

I 2015 blev det muligt at vælge mellem hudfarver, og det blev set som en stor fornyelse, men også her blev det nye hurtigt gammelt, for det viste sig, at de yngre helst ikke ville tage stilling til hudfarve, så de vælger ofte gul som grundfarve, fortæller Tina Thode Hougaard.

Men hvem bestemmer egentlig, hvilke emojis vi har på vores mobiltelefoner og platforme? Det gør Unicode Consortium, som modtager forslag fra alle, der måtte ønske det, og de er efter Tina Thode Hougaards mening håbløst bagefter.

Det viste de i 2019, da der blev efterspurgt en menstruations-emoji, og forslagene gik fra bind til plettede trusser – og endte med en bloddråbe 🩸. 

”På en måde kan man sige, at dem, der bestemmer – som er en bred blanding af folk fra forskellige tech-firmaer – er nogle tøsedrenge,” mener hun. 

Til gengæld er der nu en emoji med en gravid mand, så man kan sige, at emojis er før sin tid på nogle punkter. 

 

Emoji som sprog

”Emojis er en naturlig forlængelse af dengang, hvor vi brugte forkortelser som LOL (laughing out loud) og SS (smiler sødt) og gif-animationer. I dag er det en form for metakommunikation, hvor vi fortæller, hvordan vores ord skal forstås. Man kan sige, at det er regibemærkninger,” siger Tina Thode Hougaard.

I 2018 var hun med til at undersøge sproget på mindesider og faldt over nogle sider på Facebook for mennesker med børn, der var syge eller gået bort.

”Hvordan fortæller du om ’med­sorg’? Hvis man stod over for hinanden, ville man give en lang krammer, fordi man ikke har ord for det, der er sket. Vi ville bruge kroppen. Men i en verden, som er blevet mere virtuel, og hvor vi kommunikerer med nogen, vi ikke kender, ville de ord, vi eventuelt ville bruge, virke alt for voldsomme i forhold til en emoji. Så der, hvor livet er allermest trist, kan det være godt at bruge billeder i stedet for ord. Helt ærligt tænkte jeg først, at folk da burde skrive nogle fine ord, men da jeg talte med en af mødrene, der havde mistet sit barn, svarede hun, at hun havde følt ’ren kærlighed’, da hun modtog en masse hjerter, roser, engle og lys. Så vores nye lingo har vist sig at give ord til det, der er svært at sætte ord på.”

Men selvom det i visse situationer kan være dejligt at kunne slippe for at finde de helt rigtige ord, kan der også opstå misforståelser, når man benytter sig af emojis.

”Hvis man sender et rødt hjerte, kan de fleste regne ud, at det betyder noget i retning af kærlighed, men hvad med et blåt eller lilla? Så bliver det til en tentativ følelse, for man håber, at den anden fanger ens mening. Det gør det til en lidt usikker kommunikationsform, fordi modtageren skal tolke de tegn, man har sendt. Og det er ikke sikkert, at en person fra Brasilien til fulde forstår en emoji afsendt fra Rusland,” mener Tina Thode Hougaard. 

Og Marianne Haugaard Skov supplerer:

”Det siger sig selv, at man opfatter emojis forskelligt ud fra sit eget liv, så derfor kan der opstå misforståelser. Og igen – det har også noget med alder at gøre. F.eks. fandt jeg ud af i min undersøgelse, at det er en klassiker, at ældre mennesker sender en smiley, der græder af grin 😂, hvis de mener, noget er trist, mens yngre ikke forstår det – for ikonet er jo stadig en smiley.”

Har emojis toppet?

”På en måde tror jeg, at emojis har peaket, fordi vi ikke orker flere ikoner,” mener Tina Thode Hougaard.

”På den anden side talte jeg med en ung kvinde, der mente, at der manglede en emoji med en person, der ligger ned, fordi det er det, mange teenagere gør meget af tiden – men der er ikke et emoji-svar på ’Hvad laver du?’, hvis man bare ligger og stener. Men generelt vil jeg sige, at det at fyre en kæmpe strøm af emojis af sted er lidt, som da Chat GPT kom frem, og alle taler begyndte med: ”Jeg har fået hjælp til min tale …” – det var sjovt et kort øjeblik, men nu er det pinligt.”

Fremtiden byder ifølge Marianne Haugaard Skov på, at vi kommer til at erstatte emojis med små film.

”I og med at sociale medier allerede flyder over med små videoer, vil de unge nok i stigende grad bruge en lille film af sig selv, der viser, hvordan de har det, for at formidle et budskab. Og jeg tror, at de film vil flyde over i diverse sociale medier, fordi vi efterhånden synes, at en ren tekst simpelthen ser for bar ud.”

Tina Thode Hougaard giver hende ret.

”Det kan godt være, at mange tænker, at det at blande tekst med billeder er den nyeste måde at kommunikere på, men så skal vi bare se tilbage til munkenes ornamenterede versioner af Bibelen. Vi er i virkeligheden bare vendt tilbage til en form for kommunikation, som involverer både bogstaver og billeder,” siger hun og tilføjer, at der også er kommet en modbevægelse. 

”Det er nemlig blevet populært blandt en del unge at sende en ’gammeldags’ smiley, altså :) – for at signalere, at de ikke er så poppede, at de bruger emojis."