På internettet skriver vi under i blinde men et klik kan være bindende

Først som aprilsnar - så blev det alvor

Det begyndte som en aprilsnar, da virksomheden Gamestation i 2010 ændrede vilkårene i deres betingelser, når forbrugerne købte varer i deres netbutik. Accepterede man vilkårene, gav man Gamestation den juridiske ret til at disponere over ens sjæl i al evighed. Ingen kunder opdagede og kommenterede på spøgen. Heller ikke selvom 7500 kunder købte ind i netbutikken den dag.  



Kunderne stod heller ikke i kø, da amerikanske PC Pitstop lovede 1000 dollar til den kunde, der først henvendte sig til en bestemt mail-adresse. »Gevinsten« var gemt i de vilkår, som kunderne accepterede, når de downloadede software. Først efter 17 dage kontaktede en kunde firmaet for at hæve den udlovede check.

Ingen læser danske betingelser

Og der er ikke mange kunder, der læser de betingelser, som knytter sig til en handel, viser en rundspørge, som Samvirke har foretaget blandt nogle af de største netbutikker i Danmark. Et sted læste 0,3 procent af de besøgende vilkårene – og hos en stor tøjbutik var det lige under fem procent af kunderne, som klikkede på handelsbetingelserne.



Handelsbetingelserne er i princippet en aftale mellem en forbruger og en virksomhed, og i betingelserne finder man typisk bestemmelser om, hvordan man som forbruger er stillet, hvis en vare går i stykker, hvis man fortryder købet, og hvor man skal henvende sig. Plus ofte en masse andet, der kan fylde sidevis, hvis man printer det ud.



E-handelsfonden har blandt andet oplevet at en dansk hjemmeside, der tager forbehold for forsinket eller udebleven levering, hvis der udbryder krig i Danmark. Og sådanne betingelser kan være helt unødvendige, mener Lars Schmidt Larsen, der er direktør i E-handelsfonden, der arbejder for en mere gennemsigtig og sikker nethandel. 

»Nethandel skal være nem at gennemskue, og man kan spørge sig selv, om det overhovedet er realistisk, at der udbryder krig. Hvis ikke, er det ofte et unødvendigt vilkår, som gør aftaleteksten lang. Forbrugerne har brug for at vide, hvad man skal gøre, og hvor man skal henvende sig, hvis en vare skal byttes eller repareres. Det er vigtigere end at tage forbehold for urealistiske situationer.«



Derfor rådgiver E-handelsfonden også medlemmerne, så vilkår og betingelser kan blive så relevante og præcise som muligt. Og samtidig i overensstemmelse med loven. Selvom E-handelsfonden allerede i dag rådgiver virksomhederne om, hvordan vilkår kan tilpasses, arbejder fonden lige nu på nye og kortere standardvilkår for nethandel.



»Vi forsøger at imødekomme brugerne. I slutningen af april håber vi, at vi har en ny vejledning klar til standardvilkår, hvor de vigtigste ting for den almindelige forbruger er trukket helt op i front, så vilkårene bliver nemmere at afkode.« 

Ingen missiler med iTunes

En af de udenlandske butikker, som mange danske forbrugere har indgået aftaler med, er Apple, som står bag musikprogrammet iTunes, mobiltelefonerne iPhone og forskellige musikafspillere. Og her mødes man af omfangsrige vilkår. 

Har du brug for at købe en sang gennem iTunes eller vil opdatere din smartphone, kræver Apple, at du skal gennem op til 100 siders tekst og godkende samtlige vilkår. Godkender du, har du blandt andet lovet, at du ikke må bruge programmet, den indkøbte musik eller små programmer downloadet via iTunes til fremstilling af missiler, atomvåben eller angreb med kemiske og biologiske våben. Og at du til enhver tid vil overholde den amerikanske lovgivning.

Sådanne vilkår er ikke til gavn for forbrugerne, mener Anette Høyrup, der er jurist i Forbrugerrådet og arbejder med rettigheder på nettet og persondatalovgivningen. Hun mener ikke, at man overhovedet kan forvente af forbrugerne, at de sætter sig ned og læser de mange sider med vilkår og betingelser – ikke kun i iTunes, men også i danske netbutikker, hvor paragrafferne ofte er mange og lange:

»Internettet er hurtigere og mere uformelt. Det ligger i internettets kultur. Det er noget andet, hvis man skal skrive under på en aftale med banken – her kan man rettelig forvente, at forbrugerne læser alle betingelser.«



Forbrugerrådet mener, at forbrugerne i stedet bør sikres gennem minimumsstandarder for forbrugerrettigheder – altså lovfæstede regler, der ikke kan fraviges, selvom en virksomhed måske har forsøgt at binde forbrugeren til en anden aftale. EU har allerede lavet minimumsregler for nethandel, som blandt andet sikrer returret og fortrydelse – og selvom de enkelte lande kan fylde flere forbrugerrettigheder oveni, er forbrugerne ofte bedre og mere gennemsigtigt sikret, end hvis de handler med butikker, der ligger uden for EU.