Braiserede Label Rouge kyllingelår med blød polenta, tomatsauté og edamame
- 4 Personer
Ingredienser
8 stk. | kyllingelår fra Label Rouge fritgående kylling |
Sautéen:
4 stk. | tomater |
1 stk. | rød peber |
1 stk. | gul peber |
1 stk. | skalotteløg |
3 fed | hvidløg |
300 g | edamamebønner |
5 spsk. | olivenolie |
1 tsk. | salt |
1 tsk. | peber |
1 dl. | hønsebouillon |
Polentaen:
2 dl. | piskefløde |
2 dl. | bouillon |
6 spsk. | polenta, instant |
50 g | parmesan |
Sådan gør du
-
1Brun kyllingelårene fra Label Rouge fritgående kylling af i olie på skindsiden, så de bliver flot gyldne. Krydr med salt og peber.
-
2Kom dem i et fad sammen med 1 cm vand i bunden, og dæk med låg eller stanniol, og braiser dem i 45 min. ved 175° varmluft.
-
3Snit tomater, løg, hvidløg og peberfrugterne i mindre stykker, og steg det hele af i olivenolie, til det hele får ganske lidt farve, men stadig har bid.
-
4Kom edamamebønnerne ved sammen med lidt bouillon. Smag til med salt og peber.
-
5Polentaen laves ved at koge fløde og bouillon op, og piske lidt af polentaen i ad gangen. Den tykner hurtigt. Lad den stå og trække lidt, og kom så lidt revet parmesan i og smag til med salt og peber. Justér med mere væde eller polenta, hvis den trænger. Den skal være som lind havregrød i konsistensen.
-
6Tip: Kyllingelårene er færdige, når du kan mærke, at kødet falder fra benet ved et let tryk oven på skindet.