Ovnstegt Label Rouge kylling med stegt hjertesalat, æblesennepssauce og kartofler med et citrustvist
Prøv en saftig ovnstegt kylling med timian, smør og flagesalt. Æble-sennepssaucen laves med reduceret æblecider, fløde og krydres med sennep. Server den med kartofler kogt med citron og persille samt hurtigt sauteret hjertesalat
4 Personer
Kyllingen:
1 stk.
hel kylling hel Label Rouge fritgående kylling
1 bundt
timian
2 spsk.
smør
1 spsk.
flagesalt (Maldon)
Kartoflerne:
500 g
små kartofler
0.5 bundt
persille
1 stk.
citron
1 stk.
hvidløg
2 spsk.
salt
Saucen:
2.5 dl
æblecider
2.5 dl
vand til stegeskyen
2.5 dl
piskefløde
100 g
koldt smør
1 spsk.
dijonsennep
1 spsk.
grov sennep
Tilbehør:
2 stk.
hjertesalater
2 spsk.
olie
-
salt
ANNONCE
Sådan gør du
1
Kom timianen ind i kyllingen fra Label Rouge fritgående kylling, og bind den op med snor, så lårene presses tæt ind til kroppen. Gnid den ind i smør og drys med salt. Kom kyllingen i ovnen ved 250° varmluft, og skru ned med det samme til 180°. Efter en 1 time kommes vandet ved, og den steger i 15 min. mere. Tag kyllingen ud, og sigt stegeskyen fra, og brug den i saucen.
2
Kog kartoflerne med citronen og hvidløget begge delt i to og salt. Drys med hakket persille efter kogning.
3
Æblecideren koges ind til den halve mængde.
Kom stegeskyen ved sammen med fløden, og kog ind i ca. 5 min. Pisk smør i og kom sennep i og smag til med salt, peber og citronsaft.
4
Del salaterne ned igennem midten, så stokken er intakt. Skyl og tør dem godt. Kort før servering brunes salaterne af på skærefladen i olien på en varm pande. De skal bare lige have lidt farve. Drys med salt.
5
Tip: Hvis kyllingen bindes op som beskrevet, bliver den mere saftig ved stegningen, og kødet på bryst og lår bliver ikke tørt.