Hvad er forskellen på klimavenlig og miljøvenlig?

Klimavenlig og miljøvenlig er ofte det samme

At et produkt er klimavenligt, betyder ikke nødvendigvis, at det også er miljøvenligt – eller omvendt – men langt hen ad vejen er der alligevel overensstemmelse mellem de to. Klimaet er nemlig en delmængde af miljøet, forklarer Thomas Roland, der er CSR-chef i Coop:

»Når vi taler klima, taler vi om luften, der bliver forurenet af CO2. Og luften er en del af miljøet på samme måde som jorden og vandet.«

Mens luften og atmosfæren kan forurenes af CO2, der påvirker klimaet, kan jorden og vandet f.eks. forurenes af kemiske stoffer, som kan skade miljøet og naturen.

Hvis luften forurenes af partikler, så som røg eller støv, PFAS eller andre kemiske stoffer, er der tale om en miljøforurening, som ikke nødvendigvis påvirker klimaet, fordi forureningen ikke skaber drivhuseffekt. 

En kartoffel er både klimavenlig og miljøvenlig

For madvarer gælder, at jo mindre areal produktionen kræver, jo bedre er det for både miljø og klima. Hvis du vil spise klima- OG miljøvenligt, er det bedste, du kan gøre, derfor at spise mindre kød og mere planterigt. F.eks. kan du spise flere kartofler og mindre oksekød.

»Oksekød har et højt klima- og miljøaftryk, fordi der skal et stort areal til at dyrke foder til dyrene, som bl.a. kræver meget vand og meget gødning. Når fodermarkerne pløjes og gødes, udledes der klimagasser. Derudover udleder køerne også selv metangas, som påvirker klimaet negativt,« forklarer Thomas Roland.

Kartofler (og alle andre grøntsager), derimod, har både et lavt klima- og et lavt miljøaftryk, fordi de kun kræver den mark, de dyrkes på, og derefter kan de høstes direkte og spises af mennesker uden at passere igennem et dyr først.

Hurtigkyllingen er undtagelsen, der bekræfter reglen

Men så er der hurtigkyllingen. I princippet er den både klimavenlig og miljøvenlig, fordi produktionen af de hurtigt voksende kyllinger er utroligt effektiv. Kyllingerne kræver ikke mange kvadratmeter og bliver spiseklar på få uger. Alligevel er det dilemmafyldt at kalde hurtigkyllingen klima- og miljøvenlig, mener Thomas Roland:

»Selvom det er sandt, hvis man sammenligner med en langsommere voksende kylling, er det meget forsimplet at kalde en hurtigkylling klima- og miljøvenlig. For vi spiser stadig for meget kød, og der skal også bruges et betydeligt areal til at dyrke foder til kyllingerne. Derfor vil det være bedre at få flere proteiner fra planter end fra kylling. Desuden synes jeg også, at dyrevelfærd bør betyde noget, når vi vælger, hvad der skal i indkøbskurven.«

Gå efter den økologiske gulerod

Der er generelt ikke stor forskel på klimaaftrykket fra økologiske og konventionelle afgrøder. Den økologiske produktionsform betyder, at udbyttet er lavere, men det samme er klimaaftrykket. Så omregnet til aftryk pr. kilo korn eller grøntsag er forskellen meget lille.

Alligevel kan det i det store hele være mere klimavenligt at vælge økologi, påpeger Thomas Roland:

»Når du køber økologi, er varerne ofte lidt dyrere. Og når du køber dyrere varer, har du faktisk lidt lavere klimaaftryk pr. krone, du bruger til indkøb. Økologi er altså klimavenligt på den måde, at du som økologisk forbruger formentlig vil købe lidt mindre kød, være lidt bedre til at få brugt varerne op, og du vil bruge lidt flere penge på mad frem for på andre ting. Hvis vi skal løse klimakrisen, handler det blandt andet om at skære ned på forbruget og bruge vores penge klogere.«

Desuden har økologi generelt flere fordele for både miljøet og dyrevelfærden. På de økologiske marker må der ikke anvendes syntetiske pesticider, og der stilles særligt krav til de økologisk opdrættede dyr, som bl.a. får mere lys og luft end de konventionelt opdrættede.

En gris, der har det godt, er sjældent helt klimavenlig

Alligevel kan du ende med at stå i et dilemma, hvis du går op i dyrevelfærd, men også gerne vil spise klimavenligt. Kød- og mejeriprodukter, der bærer Dyrevelfærdsmærket, koster nemlig en smule ekstra i klimaregnskabet.  

»Dyrene skal have mere plads, længere tid til at vokse og dermed mere foder. Det kræver større arealer, som skaber mere CO2-udledning,« siger Thomas Roland.

Vil du både gøre noget godt for dyrene og for klimaet, er det bedste, du kan gøre, at købe færre, men bedre kød- og mejeriprodukter og generelt leve mere plantebaseret. 

Bæredygtighed går langt ud over miljø og klima

Begrebet bæredygtighed er komplekst og indeholder mange flere elementer, end klimavenlighed eller miljøvenlighed kan rumme. Ifølge Thomas Roland handler bæredygtighed om balancerne mellem de aftryk, et produkt har. Det kan være socialt bæredygtigt, altså indebære gode arbejdsforhold og ordentlig løn, miljømæssigt bæredygtigt, klimamæssigt bæredygtigt, økonomisk bæredygtigt, f.eks. ved at overskuddet bliver retfærdigt fordelt, godt for dyrevelfærden, godt for menneskers sundhed og så videre.

Går man som forbruger op i bæredygtighed, handler det om at lede efter varer, som er bæredygtige på mere end ét parameter, for det er formentlig umuligt at finde varer, der er bæredygtige på alle:

»Det skulle da lige være godt grundvand fra hanen,« slutter Thomas Roland, »men det bliver man jo ikke mæt af i længden.«