Redaktionen anbefaler






Danske tomater i drivhus udleder faktisk mere CO₂ end spanske frilandstomater - til trods for den noget længere transport fra Spanien.
Hver gang du smider mad ud, når du har fyldt for meget på tallerkenen, eller madvarerne er blevet dårlige i køleskabet, så er det spildte ressourcer. Faktisk går en tredjedel af den mad, der produceres i verden, til spilde.
CO2-belastningen fra produktion af ris er markant højere end for øvrige gode kulhydratkilder som pasta og især kartofler. Pr. kg har kartofler et klimaaftryk på 0,2 kg CO2, pasta udleder 1,2 kg CO2 og ris hele 3,3 kg CO2. Kornprodukter som spelt og quinoa har generelt et klimaaftryk, der er lavere end for pasta.
Vegetabilske råvarer medfører mindre CO2 end animalske. En god huskeregel er, at der går 10 kg korn på at producere 1 kg kød. De 10 kg korn kunne lige så vel være spist af mennesker. Især oksekød belaster klimaet, dels fordi kvæget skal vokse længe (og dermed spise meget), før det slagtes, og dels fordi det udleder metangas.
Hvis du gerne vil spise mere bæredygtigt, men stadig holde fast i kødet, så spis mere gris og kylling end kød fra kalv og okse. Mens oksekød udleder næsten 14 kg CO2 pr. kg, udleder kyllingekød 5,5 kg og grisekød bare 4,6 kg. Det gør faktisk 1 kg gris eller kylling mindre CO2-belastende end 1 kg gul ost lavet af komælk.
Som udgangspunkt sparer man CO2, når en vare ikke skal transporteres så langt. En fødevare transporteres i gennemsnit 1500-2500 km fra produktion til forbruger, og derfor giver det mening at vælge eksempelvis dansk kød frem for argentinsk.
... det er faktisk bedre at spise udenlandske æbler, når de er i sæson, frem for danske æbler, der har overvintret i energikrævende kølehuse. Helt generelt forholder det sig sådan, at produktionen af en fødevare ofte belaster klimaet mere, end transporten gør. Eksempelvis viser en beregning fra Aalborg Universitet, at 1 kg danske tomater dyrket i drivhus udleder 9,5 kg CO2, mens spanske frilandstomater kun udleder 0,4 kg CO2 pr. kg. Selv spanske drivhustomater er mindre belastende, fordi drivhusene her opvarmes af solen.
Coop har genudgivet den velkendte madpyramide, men opdateret den, så den matcher rådene om at spise klimavenligt.
Tunge varer fragtes ofte med lastbil og skib, mens lette varer som eksempelvis bær ofte flyves. Og flytrafik er en stor klimabelastning, så undgå varer, der er fløjet ind.
Fisk har et lavere klimaaftryk end andet kød, fordi fiskene hverken kræver rent drikkevand eller store landbrugsarealer. Alligevel ender nogle fisk og skaldyr med et højt CO2-aftryk. Rejer, der skal pilles, blancheres og nedfryses enkeltvis, udleder hele 10,5 kg CO2 pr. kg, hvorimod ferske rejer udleder 3 kg.
Visse typer af fisk udleder også mindre CO2 end andre. Vælg for eksempel sej, rødspætte og kuller.
Det er irriterende, men hvis du vil tænke på klimaet, så er vin og slik jo ikke er strengt nødvendigt for vores overlevelse. Importeret vin har et klimaaftryk på 2,4 kg CO2 pr. kg, for lys chokolade er det 2,7 kg og for slik 2,3 kg CO2 pr. kg.
Flaskevand er utrolig populært, men i Danmark er drikkevandet så rent og rigeligt, at det ikke kan svare sig at transportere flasker med vand rundt. Åbn hanen og drik! Flaskevand medfører en CO2-udledning på 0,18 kg pr. liter, mens postevand udleder bare 0,0002 kg CO2 pr. liter.
Sørg for at samle dine indkøb på færrest mulige dage i løbet af en måned. Og kan du gå eller cykle hjem med dine varer frem for at køre bil, er det endnu bedre.
Kilder: coop.dk/hjertesager, madpyramiden.dk, bogen: Bæredygtig kost af Julie Juanita Larsen, Concito, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10