Findes det perfekte æble?

Der er æblerækker, så langt øjet kan se. De fleste æbletræer bærer enten ingen eller få æbler, enkelte har store røde, andre små gule. Der er også de syge, de rådne og dem, der ligger blødt i græsset.

»Det har ikke været en god æblesæson i år. Træerne havde ellers en flot blomstring i maj, men da bierne skulle ud at flyve og klare bestøvningen, blev vejret koldt. Det gider bierne ikke flyve i, så bestøvningen blev dårlig,« siger Lasse Lose, der er leder af Pometet, som er en genbank for frugt og bær i Taastrup.

Pometet har til opgave at producere frugt og planter til forskning og undervisning på Københavns Universitet. Derudover fungerer Pometet som genbank for stort set alt inden for frugt og bær, som kan dyrkes i Norden, så sorter bevares og ikke går tabt.

Skiftende vejr er en udfordring

Lasse Lose plukker et lille, deformt æble fra et træ. Han tager sin lommekniv frem og skærer det midt over og viser, at kernehuset kun indeholder en enkelt kerne. Han forklarer, at den dårlige bestøvning fra bierne kan få betydning for æblernes form, størrelse, om der er kerner i kernehuset, og om der overhovedet kommer æbler på træerne.

Det skiftende vejr i Danmark har i det hele taget betydning for æbletræerne. Lasse Lose plukker et nyt æble, tørrer det af i blusen og peger på en række små, mørke pletter med en ru overflade, som skyldes haglvejr. Det kan være en udfordring at skabe et æble, som kan tåle både hagl, skybrud og hedebølge.

»Man kan tænke, »nu har vi skabt æblet«, men året efter kan vejret arte sig helt anderledes, eller der kan være kommet nye skadedyr eller sygdomme til, som æblet ikke er modstandsdygtigt over for.«

Han fortæller, at man kan investere i små tag over træerne, som man kan rulle ud under voldsomt vejr, men at det kræver store investeringer. Man kunne også sprøjte med kemi, men det er ikke interessant, fordi der er et stort fokus på økologi.

Nye æbler på vej 

Vi kommer op til et stort drivhus, som er fyldt med diverse bær. Ved siden af drivhuset står en række kviste plantet i jord. Lasse Lose forklarer, at det er et æbleoaseprojekt, som går ud på at udvikle helt nye danske æblesorter. Det foregår ved, at omkring 50 danske modersorter bliver udvalgt ud fra deres sundhed og frugtkvalitet. Fra de sorter tager man cirka 10.000 kerner, som bliver sendt ud til frivillige danskere, som sår dem i deres haver og får nye, unikke træer.

Træerne bliver unikke, fordi kernerne kan være bestøvet med forskellige pollenkorn. Man kan sammenligne det med et æg og en sædcelle. Kernen fra modersorten er ægget, og pollenkornet, bierne bestøver kernen med, er sædcellen. Så kernerne i modersorten kan i princippet have cirka 800 potentielle fædre på grund af de mange sorter, der er i Pometet.

Når træerne er begyndt at bære frugt hos de frivillige, tager Lasse Lose og andre medarbejdere fra Pometet rundt på besøg. Her tjekker de: Er æblerne sunde og raske? Smager de godt? Fra de træer, der har klaret opgaven, plukkes et par æbler samt podemateriale, når det er tid. Det hele tages med tilbage på Pometet, hvor holdbarheden på æblerne nu skal undersøges og træerne podes.

Få æbler klarer sig gennem nåleøjet

Nede i en kælder på Pometet er der et kølerum med en temperatur på omkring 2 grader. Her kan æblernes holdbarhed forlænges. Lasse Lose viser, hvordan hver æblesort ligger i sin egen lille bakke med et vedlagt skilt med et navn på, som den frivillige vært selv har valgt. Her holder man øje med, hvilke æbler der klarer sig bedst. Nogle rådner efter et par uger, mens få holder sig i op til 4-5 måneder. De få æbler, der klarer sig gennem nåleøjet, bliver prøveplantet på 2 forskellige grundstammer for at se, om de egner sig bedst til plantage-, eller havedyrkning. Netop som dem, der står plantet ved siden af drivhuset lige nu. Klarer de sig fortsat, så bliver de en del af samlingen af de træer, der bevares, og som avlere og private kan få podekviste af, så de kan lave kloner til deres plantager og haver. Processen, fra en kerne bliver sået hos en frivillig, til en avler kan høste frugt af træet, kan tage op til 20 år.

I udlandet foregår udviklingen af æblesorter oftest på en anden, mere målrettet og langt mere økonomisk omfattende måde. I Danmark er meget af processen op til tilfældighederne, fordi bien gør en betydelig del af arbejdet, i udlandet er forædling af æbler udbredt. Det vil sige, at der foregår en kunstig selektion, hvor medarbejderne på et laboratorium udvælger, hvilke gener æblet skal have. Det er en konstant konkurrence om at få det mest perfekte og bedst sælgende æble.

Jagten på det perfekte æble

Men findes det perfekte æble?

»Nogle vil måske mene, at pink lady, som er et meget udbredt æble, er deres favorit, men egentlig smager det jo ikke halvt så godt som de sorter, vi har i Danmark,« siger Lasse Lose.

Han forklarer, at grunden til, at pink lady har vundet så meget terræn, primært skyldes markedsføring samt æblesortens evne til at blive fragtet og holde sig.

»Det har stor betydning, at æblet er stærkt og sundt – altså at det er modstandsdygtigt over for stød og har en lang holdbarhed. Derudover skal det være resistent over for sygdomme. Skrællen skal være tynd, og æblet skal være sprødt, saftigt og hverken for surt eller sødt.«

Lasse Lose forklarer, at balancegangen mellem surt og sødt er svær at ramme, fordi vi har forskellige præferencer. Nogle foretrækker de lidt sure, nogle er til de søde, så man forsøger at ramme en mellemting og på den måde ramme de flestes smag.

Udseendet på æblet har også betydning, når vi vælger æbler i supermarkedet. Lige nu skal æblet være helt rødt, stort, og det må gerne skinne. For nogle år tilbage var det mere grønne og gule æbler, vi foretrak.

Trends skifter. Klimaet og vejret spiller os et puds. Og det er noget nært umuligt at skabe et æble, der smager, som vi alle kan lide. Derfor er det vigtigt at bevare generne fra æblerne i en genbank, så der altid er noget at udvikle på.