Hvad er Pinterest?
Pinterest er et visuelt opslagsværk, hvor du kan finde inspiration til opskrifter, indretning og en milliard andre ting. Pinterest er en fantasiverden, hvor du kan blive mesterkok, dekorere dit hjem, som du vil, få inspiration til dit næste projekt eller få tusindvis af andre skønne idéer fra ligesindede inden for lige præcis det emne, der interesserer dig allermest.
På Pinterest kan du fare vild i endeløs inspiration, eller du kan selv tilføje noget, du har fundet, som andre med samme interesse kan blive inspireret af. De fleste billeder på Pinterest linker normalt til den hjemmeside, de kom fra, så det er som at have en organiseret samling af visuelle bogmærker.
Hvorfor skal du være på Pinterest?
- Fordi det er et smart sted at samle og organisere inspiration. Det kan være, du skal indrette et værelse, vil samle gode opskrifter på gæstemad eller bare fantasere om dit næste gør det selv-projekt.
- Fordi du ofte falder over spændende ting på internettet, men ikke altid har tid til at gå i dybden her og nu. Pinterest giver dig mulighed for at samle og organisere de ting, der interesserer dig, så du kan finde dem frem, når du har brug for dem (eller bare keder dig i toget).
- Fordi du opdager mange fantastiske ting bare ved at rulle gennem dit startfeed. Og der er et hav af kategorier som for eksempel “DIY”, “Teknologi”, “Indretning”, “Drinks”, “Biler”, “Briller” og meget, meget mere.
- Fordi Samvirke har en gigantisk samling opskrifter med flotte billeder, lige til at gemme, så du altid har hurtig og nem adgang til dem, du allerbedst kan lide.