Kokoskage med rabarber og smørcreme
BAGVæRK

Kokoskage med rabarber og smørcreme

En saftig kokoskage på basis af en rørt dej, hvor smørret giver både luftighed og smag. Tag dig god tid til at piske smør og sukker, da det giver et mere luftigt resultat. Citroncremen er en smørcreme med flødeost og masser af syrlig smag fra citronsaft og -skal. I opskriften skal du bruge [rabarberkompot](recipe:8483).
  • 8 Personer

Ingredienser

125 g blødt smør
150 g sukker
0.5 stk. vanlljestang (kornene), eller 1 tsk. vaniljesukker
2 stk. æg store, stuetemperatur
100 g hvedemel
0.5 tsk. bagepulver
50 g kokosmel

Smørcreme

150 g flormelis
100 g blødt smør
250 g flødeost naturel
1 stk. økologisk citron (saft og skal)
100 g Rabarberkompot: Kan erstattes af syltetøj.
- frisk citronmelisse til pynt

Sådan gør du

  1. 1
    Tænd ovnen på 175/160 C varmluft. Pisk smør, sukker og vanilje lyst og luftigt med en elpisker. Pisk i 7-10 min., til det er næsten hvidt. Rør æggene i ét ad gangen, men kun så ægget netop er blandet i. Sigt mel og bagepulver sammen, og bland kokosmel i. Vend melblandingen i dejen lidt ad gangen. Hæld dejen i en smurt spring-form på 20 cm og glat overfladen. Bag den i ca. 40 min, til den er gylden og gennembagt.
  2. 2
    Lav imens citroncremen. Pisk flormelis og smør lyst og luftigt i 7-10 min. Tilsæt flødeost og 2/3 af citronen, og fortsæt med at røre det sammen i yderligere 2-3 min. Smag til med mere citronsaft og -skal.
  3. 3
    Lad kagen køle helt af efter bagning, og skær den igennem på midten til 2 bunde. Smør den ene bund med rabarberkompot, og fordel 1/3 af smørcremen ovenpå. Læg den anden bund ovenpå, og fordel resten af cremen på toppen. Pynt med frisk citronmelisse eller forårsblomster fra haven, f.eks. violer. Stil kagen på køl, men lad den få stuetemperatur igen inden servering – ellers er cremen fast.