Ristet blomkål med tahindressing og olivenpuré
VEGETAR

Ristet blomkål med tahindressing og olivenpuré

Blomkål er fantastisk, når det bages, ristes eller brankes. Væk er minderne om splattet, blegt, gennemkogt kål fra barndommens aftensmad i 80'erne. Her serverer vi det med en dressing af tahin (pasta af ristede sesamfrø) og en superhurtig olivenpuré. 
  • 4 Personer

Ingredienser

1 stk. blomkål
- olivenolie
- salt og sort peber

Tahindressing

4 spsk. Tahin med top
1 dl. vand
- citronsaft
- salt og sort peber

Olivenpuré

- oliven I olie
- tomater semitørrede
- krydderurter

Sådan gør du

  1. 1
    Del blomkålen i 4, skær evt. stokken fra. Skyl blomkål, og vend med lidt salt, peber og olivenolie. Læg den i et fad og sæt i ovnen ved 250 C i ca. 15-20 min. Tilberedningstiden skal tilpasses størrelsen på blomkålen. Den er bedst, når en lille, spids kniv kan glide ind med let modstand.
  2. 2
    Mens blomkålen er i ovnen, piskes tahin med vand til en cremet konsistens. Smag til med citronsaft, salt og peber.
  3. 3
    Oliven, krydderurter og tomater hakkes sammen til grov puré. Servér blomkål med tahindres-sing og olivenpuré eventuelt med groft brød, et kogt æg eller f.eks. kogt couscous vendt med lidt citronsaft, olivenolie og kryd-derurter.