Gør-det-selv påskepynt: Festlig guirlande med påskeharer
Pynt op til påske med nemme og hyggelige gør-det-selv projekter. Lav for eksempel denne hyggelige guirlande af harer med pjuskede haler.
Det skal du bruge:
Karton
Saks
Limstift
Garn
Gaffel
Snor
Skriveredskab
Skabelon
Lav skabelonen ved hjælp af to glas i forskellige størrelser.
Overfør skabelonen til det papir, du gerne vil bruge.
Klip dine hare-silhuetter ud.
Nu skal du lave halen
Klip 1 stykke garn på 5-10 cm., som du lader hænge mellem gaflens midterste tænder. Vikl nu 1 nyt stykke garn ca. 40 gange omkring alle gaflens tænder.
Bind en knude med det korte stykke garn, og stram til.
Stik nu din saks ind i alle løkkerne, og klip dem over. Vend kvasten om, og gentag.
Rul kvasten mellem dine hænder, så knuden skjules, og kvasten bliver rund. Lim kvasten på hare-silhuetterne som hale.
Lav huller i harens ører med en hulsaks som denne, eller brug en hulmaskine til papir.
Træk 1 snor gennem dine harer og voilà,1 styks festlig hare-guirlande.