Redaktionen anbefaler






Dokumentarfilmen »Vi mødes i Brugsen« er bygget op som en danmarkskrønike med skæve arkivklip, sjove gamle reklamer, interviews og nye reportager. Filmen tager os med på en rejse tilbage til pastor Sonnes lille butik i Thisted. Vi hører om Severin Jørgensen, der grundlagde FDB i 1896. Vi oplever suset fra de nye selvbetjeningsbutikker efter krigen og revolutionen med de nye moderne møbler fra FDB. Og undervejs møder vi gamle folkekære kendinge som Daimi, Dirch Passer og Ove Sprogøe, der hver især også er en del af de 150 års historie.
Vi besøger FDB’s berømte centrallaboratorium med den navnkundige Lars Okholm i spidsen – manden, der tordnede mod danskerne og opfandt madpyramiden, som i den grad er blevet en del af danskernes bevidsthed. Økologiens indtog og til sidst Coops madmanifest af 2016 slutter den underfundige historie om os, danskerne.
Læs mere om de 150 år andelshistorie på vores jubilæums-hjemmeside, hvor du kan dykke ned i historien og gå på opdagelse gennem alt fra kafferationering til baconeksport og madpyramiden.
Du kan også finde og læse samtlige udgaver af Samvirke, der har været en del af Coops historie siden 1928.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10