Vildledende design på hjemmesider og snedige tricks skal snyde dig som forbruger

Masser af hjemmesider har designs, der skal snyde dig

Hvorfor landede det nyhedsbrev lige i indbakken? Og hvordan endte du med en rejseforsikring, da du bestilte en flybillet? Har du nogensinde undret dig over, hvordan du er endt med abonnementer, produkter eller tjenester, du ikke husker, hvordan du har bestilt,  er du ikke den eneste. Hver dag bliver masser af forbrugere lokket til at tilmelde sig nyhedsbreve eller glemmer at få sagt nej tak til ting som rejseforsikringer, når de bevæger sig rundt på nettet.

Masser af hjemmesider og apps er bevidst designet til at få dig til at sige ja tak til tilbud. Fænomenet kaldes dark patterns, som dækker over bevidst design, der skal få dig til at handle i modstrid med din interesse, fortæller Peter Dalsgaard, der er professor i interaktionsdesign på Aarhus Universitet og blandt andet underviser i design og dark patterns: 

»Dark patterns er en typisk måde at designe hjemmesider på. Måske bliver du tilmeldt et nyhedsbrev uden at tænke over det. Overordnet set sikrer mange tjenester gode brugeroplevelser, men de bruger også virkemidler, der gør det modsatte. Det er skyggesiden af internettet.«

Sæt krydset rigtigt, ellers bestiller du pludseligt en rejseforsikring

Er du på jagt efter flybilletter og et hotelværelse til næste ferie, støder du typisk på masser af dark patterns. Undervejs i bestillingen af flybilletten skal du måske krydse af, om du vil have en afbestillingsforsikring, og siger du nej, bruger flyselskabet måske din skyldfølelse til at få dig til at ændre din beslutning: »Er du sikker på, at du vil være uden forsikring, hvis du kommer galt af sted?« 

Du tør næsten ikke sige nej, og vupti har flyselskabet tjent lidt ekstra. Du kan også blive bedt om at fravælge ydelser som ekstra bagage eller mad om bord. 

»Det kunne være gjort så nemt og overskueligt, men det tjener ingen penge på. Som forbruger risikerer du nemt at blive snydt,« siger Peter Dalsgaard. 

Skyld med skyld på skal få dig til at booke hotelværelset eller blive hos Amazon

På samme måde har du sikkert lagt mærke til, at der altid er andre, der kigger på lige netop dit værelse, når du leder efter hoteller på de store bookingportaler. Eller at der kun er ganske få værelser tilbage. To tricks, der skal få dig til at skynde dig at bestille. Måske endda få dig til at undlade at lede efter bedre tilbud eller at sammenligne priser. 

Tricket med at bruge skyld til at få dig til at træffe et valg, der er anderledes end det, du oprindeligt havde tænkt dig, bruges også af eksempelvis nethandelsportalen Amazon, hvis du vil lukke din Amazon-konto. For det er svært at finde ud af, hvordan man kommer ind til afmeldingen, og bagefter skal man gennem en masse trin. 

»For endeligt at kunne slette din konto skal du chatte med en person hos Amazon. Nu skal du pludselig med argumenter retfærdiggøre over for en person, hvis job det er at fastholde dig, at du gerne vil slippe ud af kløerne på dem. De kunne have gjort det så nemt, men de laver en labyrint med valg og social pression for at holde på dig,« siger Peter Dalsgaard.

 

De røde tal på smartphonens apps snyder dig til at bruge mere tid

Design, der skal snyde dig, koster dig måske ikke penge, men tid. Bruger du sociale medier på din smartphone, har du sikkert lagt mærke til, at der kommer et lille rødt tal ved appen eller en notifikation på låseskærmen, når der sker noget nyt. Engang virkede det som en fin service om, at der var sket noget, du måske skulle forholde dig til, men sådan er det ikke nødvendigvis længere. 

Når det røde tal popper op i dag, er det sværere at gennemskue, hvad der er sket af nye ting i for eksempel Facebook, end det var tidligere. Og det er helt bevidst. Facebook spiller nemlig på vores trang til at indgå i sociale fællesskaber og angst for at misse noget vigtigt, der sker blandt vennerne, fortæller Peter Dalsgaard: 

Du vil jo gerne vide, hvad dine venner laver

»Hvem har lyst til at være den, der ikke opdager, at vennerne tager til koncert eller arrangerer en tur? Det er der jo ingen, der har. De store virksomheder har supergode designere og adfærdspsykologer ansat, så de kan lokke dig ind i appen eller på siden igen og igen. Og pludselig har du brugt mere tid på et socialt medie, end du måske ellers ville have gjort.«

Fordelen, som eksempelvis Facebook får ved at lokke dig ind igen og igen, er, at du afgiver lidt flere data til dem. Du når måske at søge, like eller afgive din placering – informationer, der kan indsamles og sælges til annoncører. 

Persondataforordningen gør det ikke nemmere at beskytte dine persondata

I maj trådte en ny persondataforordning i kraft for forbrugerne i EU. Meningen er, at forbrugerne blandt andet skal beskyttes bedre og i højere grad skal oplyses om, hvad data om dem bliver brugt til. Men gik du rundt og troede, at dit privatliv blev bedre beskyttet på nettet, risikerer du at snyde dig selv.

Det norske forbrugerråd, Forbrukerrådet, udgav i sensommeren en rapport, der satte fokus på forbrugernes privatliv, når de færdes på nettet. 3 af de største tjenester, en europæer bruger, blev undersøgt: Facebook, Google og Microsoft. Konklusionen var klar: De store virksomheder har i høj grad en bevidst strategi om, at du skal dele så meget information som muligt om dig selv, og ofte har de gjort det besværligt for den enkelte forbruger at beskytte sit privatliv, siger Gro Mette Moen, der er fagdirektør for digitale tjenester hos det norske Forbrukerrådet:

»Design er aldrig neutralt, og når design bruges til at presse nogen ind i noget, som er godt for en tjeneste eller en hjemmeside, men ikke nødvendigvis er noget, forbrugerne selv ville have valgt, bliver det manipulation,« siger Gro Mette Moen.  

Google giver dig så mange muligheder, at du bliver lammet og giver op

Mange virksomheder og tjenester giver dig muligheden – og prompter dig måske af og til – for at styre indstillinger om dit privatliv. »Yes. Dejligt. Nu har jeg stor tillid til dem,« tænker du måske. Men det norske Forbrukerrådet konkluderer i rapporten Deceived by Design, at der er stor sandsynlighed for, at du bliver snydt. 

Forbrukerrådet har undersøgt Google-indstillinger for privatliv og placeringshistorik, altså lagrede oplysninger om, hvor du har befundet dig på hvilket tidspunkt, og hvad du har søgt på eller brugt af apps. 

Google giver dig nemt adgang til at redigere dine indstillinger, men herfra bliver det kompliceret. Vil du skjule din lokation for Google, er der flere steder, du skal klikke ind, og indstillingerne findes – ulogisk nok – ikke under »Rediger mine privatlivsindstillinger«, men under punktet »Min aktivitet«. 

»Google giver brugerne rigtigt mange valg, og man ville tro, at det var godt, men du får så mange muligheder for at ændre på småting, at du kan ende med at have svært ved at overskue, om du har gjort det rigtigt. Giver du op, så har Google fået det, som de vil have det. Du sidder jo bag skærmen og vil bare bruge tjenesten, så klikker man videre, videre og så er det reelt ikke en valgsituation, hvor du kan beskytte privatlivet,« siger Gro Mette Moen.  

Love kan ikke hjælpe dig

Dark patterns er irriterende, men det kan være svært at lovgive sig til bedre forbrugerbeskyttelse. For hvis det bliver forbudt at forudfylde med et flueben, så du automatisk tilmeldes et nyhedsbrev, så ændrer virksomhederne bare siden, så du selv skal sætte et flueben for at undgå et nyhedsbrev, fortæller Peter Dalsgaard. 

Både Peter Dalsgaard og Gro Mette Moen har flere forslag til, hvordan man kan beskytte forbrugerne lidt bedre på nettet: 

Et link på forsiden af af alle tjenester, kunne gøre det nemmere for brugerne at afmelde sig, og samtidig skal det være mere gennemskueligt, hvilke data, der indsamles om dig. 

»Læg mærke til dark patterns, så er du mere bevidst om, hvor der kan ske noget, som ikke er i din interesse. Og så skal du som forbruger være mere nærig med informationerne om dig selv. Og sæt indstillingerne på sociale medier sådan, at du ikke deler alt med alle,« siger Gro Mette Moen.