Valgplakater gennem 100 år

Socialdemokraterne i 1929 eller 1932

Fotomontage - en stil, der kom til Danmark fra Tyskland. Plakaten viser tjenestemanden med etatskasket, husmoderen, kontormanden med hat og arbejderen med kasket. Afbildningen af mennesker fra flere forskellige lag viser samtidig Socialdemokraternes transformation i 1920'erne fra klasseparti til det brede folkeparti.

Venstre i 1945

Hånden er populær i valgplakaterne – uanset periode eller parti. De frie borgere spadserer efter krigen i plakatens baggrund, og plakaten domineres af det store V-tegn. V’et står på en og samme tid for Venstre og for Victory, og tegnet blev for alvor kendt, da Winston Churchill begyndte at bruge det i Anden Verdenskrig.  Det er underforstået, at der også findes borgere, der ikke går ind for frihed.

Socialdemokraterne i 1947

Vestreregeringen, der tiltrådte efter krigen, blev kritiseret for at oparbejde et underskud på handlen med udlandet på 700 millioner. En såkaldt valutapukkel. Før det internationale valutasamarbejde var det problematisk. Den siddende regering bliver vist som en ubehjælpsom dromedar på rulleskøjter. En dromedar, der fastklemmer de danske vælgere.

Det Radikale Venstre i 1947

Plakaten har et klart, liberalt budskab om frihed i erhvervslivet. Budskabet sigter på den statslige regulering efter krigen. Plakaten kan ses som en kritik af Socialdemokraternes flirten med planøkonomien i perioden. Den blå blyant minder om blyanten i stemmeboksen – og blyanten er et symbol, der går igen i mange valgplakater.

Det Konservative Folkeparti. Sandsynligvis fra 1947 eller 1950

De Konservative stræber efter at komme væk fra krigens og efterkrigstidens rationeringer og restriktioner og frem mod "normale tider". Ønsket sikres blandt andet med billigere gas og el, lavere skatter, fuld beskæftigelse og social tryghed. De rygende skorstene er på dette tidspunkt stadig et symbol på fremgang.

Venstre i 1950

Plakaten opfordrer vælgerne til at være med til at lægge kursen. Venstre var ikke i regering på valgtidspunktet, og plakaten antyder en dramatisk stemning, kamp og uvejr – og kan minde om en biografplakat for en dansk folkekomedie. Erik Eriksen, formand for Venstre, bliver statsminister efter valget.

De Konservative. Sandsynligvis fra 1950 eller 1953

De Konservatives partibogstav, C, er blevet til en kæmpe magnet, der med stor kraft trækker handelsskibe til sig. Skibene er forsynet med kaffe, kul, te, bomuld, tobak og lignende. De Konservative var liberale i handelspolitikken, men over for omverdenen var partiet meget protektionistisk og ville fremme dansk produktion på bekostning af importen.

Kommunisterne i 1971

Fjern momsen på mad. Det ville Kommunisterne ud fra en betragtning om, at alle skal have mad – og at den indirekte beskatning af mad er lige høj for den rige og den fattige. Fjernelsen af momsen på mad ville især komme de lave indkomster til gode. Ægget er næppe et tilfældigt symbol. Æg opfattes nemlig som frugtbarhedssymbol – og skal også symbolisere en ny politik.

Venstresocialisterne i 1973

Partiet kom ikke ind ved valget. VS blev stiftet af SF-folk, der var trætte af SF's samarbejde med den socialdemokratiske regering. VS blev et opsamlingssted for studenteroprør, og man mente, at partimedlemmerne burde være aktive i alt fra boligforeninger til studenterorganisationer. Partibogstavet Y er blevet til en slangebøsse, og det skal vise, at partiet var kampberedt - og både verbalt og måske fysisk klar til kamp mod det kapitalistiske system.

Socialdemokraterne i 1990'erne

Perioden er præget af plakater, hvor fremtidsbudskabet er langt væk. I stedet fokuseres på personer. Plakaten med Poul Nyrup er en reference til Uncle Sam-plakaten fra USA. Her drejer det sig om rekruttering af kvindelige vælgere. Plakaten forsøger at lave en morsomhed ud af situationen, men den raffinerede humor, som tidligere kom til udtryk i valgplakater, er næsten væk.