Stegetermometer: sådan bruger du det

Stegetermometeret er særligt godt, hvis du steger kød,  der varierer i tykkelsen

Halvdelen af os bruger aldrig eller sjældent et stegetermometer, når vi tilbereder stege eller større kødstykker, viser tal fra Landbrug & Fødevarer. Et stegetermometer kan ellers være god at have - især hvis du steger kød, der kan variere meget i tykkelsen, og som lynhurtigt bliver tørt – eksempelvis en mørbrad. 

Nybegyndere kan få erfaring med stegetermometeret

Et stegetermometer er også godt, hvis du er nybegynder i et køkken, er ved at opbygge erfaring med en ny tilberedningsform eller fortrolighed med en anderledes udskæring. 

Præcisionsarbejde kræver termometer

Til noget præcisionsarbejde er stegetermometeret simpelthen uundværligt - uanset hvor mange år du har på din køkkenbag. »Det gælder f.eks., når der skal tempereres chokolade til konfekten eller laves æggebaserede saucer, som den klassiske bearnaise, hvor bare et lille udsving i temperaturen kan få saucen til at gryne,« forklarer Helle Brønnum Carlsen.

Start med kogebogen

Nogle sætter stegetermometeret i, lige fra kødet ryger i ovnen, men det kan ifølge Helle Brønnum Carlsen meget nemt gå galt, da termometeret let ryger lidt ud, så du ikke får målt temperaturen, hvor kødet er tykkest. Hun anbefaler dig i stedet at starte processen med at kigge i en god kogebog. 20 minutter før kødstykket ifølge den opskrift, du har valgt, er færdigt, skal du så tage det ud, stikke termometeret i og vurdere, om det skal have lidt mere eller er klar til at blive spist.

Stik spidsen i centrum – og gerne fra siden

Det er vigtigt, at du placerer spidsen af termometerets metalspid i midten af det, du vil måle - på det tykkeste sted. Ellers risikerer du, at kødet, brødet, eller hvad du nu har gang i, slet ikke er færdigt, selvom temperaturen indikerer noget andet. Start f.eks. med at måle ind til midten af dit kødstykke, og markér så med en finger, hvor langt ned i kødet måleren skal stikkes ind. 

Det kan i øvrigt være en rigtig god idé at stikke termometerets spids ind i siden af kødstykket, i stedet for at stikke det ind ovenfra eller forfra. Så undgår du nemlig for der første at gennemhulle halvdelen af skiverne i din steg og for det andet, at termometeret kommer i karambolage med f.eks. ovnens grillelement. 

Brug manuelle livliner

Elektronik er én ting – men man skal heller ikke kimse af gefühl og erfaring. Helle Brønnum Carlsen råder dig til ikke udelukkende at forlade dig på, hvad stegetermometeret dikterer: »Supplér med dine sanser. Tilbereder du kød, så tryk på det med pegefingeren – føles det blødt, har det fået for lidt – er det derimod fjedrende og spændstigt,  vil det være helt perfekt. Brød kan du vende om og banke på undersiden. Bliver du mødt med et hult ”kom ind”, er det klar til at komme ud«.  

Gør termometeret rent

Endelig er maden varm, og så skal der spises. Du kan dog gøre dig selv en tjeneste ved lige at bruge 1 minut på at gøre stegetermometeret rent, for kødrester tørrer lynhurtigt ind omkring nålen. Får du ikke gjort spiddet ordentligt rent, risikerer du at føre bakterier ind i kødet eller bagværket, næste gang du skal bruge stegetermometeret.