Sørg for at skylle dine ris, før du koger dem. Kog risene i rigeligt vand, så vasker du mest muligt at den giftige arsen ud.
Det gamle råd om at koge ris i præcis den mængde vand, de kan optage, er forældet. Ris bør altid koges, hvor der er overskud af vand. Vandet kan så hældes fra efter kogning inden servering. Dette nye råd, der betyder farvel til de klassiske rispilafretter, skyldes, at ris ofte indeholder arsen.
Arsen er et giftigt grundstof, der hører til halvmetallerne og findes udbredt i naturen i en lang række kemiske forbindelser og mineraler. Den mest kendte arsen-forbindelse er nok arsenik, der består af arsen og ilt. Arsenik er den klassiske mordgift kendt fra middelalderens hof-intriger og mange senere kriminalromaner. Tidligere var arsenik billigt og nemt at få fat i, da det blev brugt som rottegift og kunne købes på ethvert apotek. 200 mg er dødelig dosis, og det er nemt at skjule smagen i mad eller drikke.
Den ældre generation husker muligvis arsen som et lægemiddel, der kunne hjælpe med at komme på ret køl efter sygdom eller for at tage trætheden. Det optrådte som tonikum (en slags mikstur med forskelligt indhold) eller som Fowlers Dråber med smag af lavendel.
Ældre medborgere, der fik tonikum med arsen, bragte en svag duft af hvidløg med sig, da de udåndede luftarten arsenbrinte, der netop lugter som hvidløg. Denne medicinske anvendelse af arsen forsvandt i 1960'erne, da man fandt ud af, at mange arsenforbindelser er kræftfremkaldende.
Arsen skaber også problemer for vandforsyningen i lande som Bangladesh. De store floders udvaskning af bjerge har bragt arsen til flodernes deltaer, hvor den lokale befolkning henter brøndvand i den forurenede undergrund. Dette er et alvorligt problem, og lokalbefolkninger får ofte alvorlige hudsygdomme, der er første tegn på forgiftning med arsen. Her er et internationalt hjælpearbejde i gang for at rense brøndvandet.
Nutildags ved vi altså, at arsen kan være kræftfremkaldende, og vi ved også en del om, hvordan arsen ender i vores ris.
Risplanter opkoncentrerer arsen fra det mudder, de vokser i i rismarkerne. Menneskets mineaktiviteter har i flere lande frigjort arsen fra mineraler, der er udvasket til områder med risdyrkning. I USA brugte man tidligere noget så giftigt som blyarsenat i æbleplantager som værn mod skadevoldende insekter. Mange af disse æbletræer er nu fældet, og æbler importeres i stedet fra andre lande, og de tidligere æbleplantager er overgået til risdyrkning. Blyarsenat nedbrydes ikke i jorden, og arsen dukker nu op i riskornene.
For at mindske risikoen for at få kræft af at spise ris kan du følge disse råd:
Kilder: Fødevarestyrelsen, Videnskab.dk
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
