Snälltåget er behageligt langsomt, men billetterne er snart udsolgt

Smæk strømpefødderne op

Klokken 15.35

Roen er det første, man bemærker, når man træder ind på perron 10 på Malmö Centralstation. I kontrast til den hektiske myretuestemning, der tit opstår lige før afgang, er her kun få mennesker, som står og venter i 2 klumper, henholdsvis en børnefamilie og en vennegruppe. De øvrige passagerer har allerede sat sig ind i toget, der kører om 20 minutter. Snälltåget med de små postkasserøde døre, som åbnes manuelt ved at dreje på et metalhåndtag, vil de næste knap 17 timer skære sig igennem det svenske landskab, indtil toget ankommer til endestationen, det svenske skisportsområde Åre. Igennem skydedørene ind til sovekupéerne kan man allerede se, at strømpefødderne er smækket op på de grå veloursæder og chipsposerne åbnet.

Køb en kanelsnurre i spisevognen

Klokken 15.55

Klokken 15.55 sætter toget sig lydløst i bevægelse, men i takt med at det accelererer mod topfarten på 160 kilometer i timen, hviner skinnerne højere og højere. Når man skubber sin kupédør i, bliver alle lydene udefra derimod dæmpet af kupéens bløde interiør. Møblementet bærer ligesom hele toget præg af, at mange har rejst med det før, men er stadig rent og indbydende, og man sidder godt op ad de røde rygstøtter, der kan fjernes senere. Toget har ikke været i bevægelse mere end 5 minutter, før danske Dorthe Rasmussen stikker hovedet ind og siger: »Hej! Du ligner ikke én, der skal på ferie.«

Det er nok den manglende bagage, der afslører mig. Dorthe skal selv til Vemdalen i Sverige og stå på ski sammen med sin bror, sin 13-årige nevø og hans ven. Henne i deres egen kupé er bøgerne og yatzyspillet taget frem, og drengene har været forbi  spisevognen efter en kæmpe kanelsnurre. De håber, der er burger på restaurantmenuen senere. Toget har de blandt andet valgt, fordi man bedre kan sidde mange sammen. 

»Vi synes bare, det var hyggeligt, og det skulle prøves. Og så kommer vi jo forhåbentlig også friske og udhvilede frem,« siger Dorthe. 

Gå en tur igennem toget

Klokken 17.37

Danskere udgør cirka en fjerdedel af Snälltågets kunder, men ellers er det mest svenskere, der kører med. I en af nabokupéerne sidder svenske Malin Stoltz og hendes mand sammen med deres 3 sønner plus en fætter, som alle er mellem 6 og 12 år. Det er første gang, de kører i nattog med børnene, som lige nu sidder pænt rundt om bordet, men normalt kan de godt finde på at lege lidt vildt. 

»Hele tiden faktisk,« tilføjer den smilende Malin med en lille smule panik i stemmen. 

Men forhåbentlig vil de 17 timer gå stille og roligt med Pokemón-malebøger, et brætspil, der hedder Vildkatten, og hvis det bliver virkelig kedeligt, lidt skolearbejde. 

»Og en øl senere,« som Malins mand Christian, der er sunket godt ned i sædet med et saligt smil, gør opmærksom på, at man kan købe i spisevognen. En vigtig del af turen.

Ude på gangen på den anden side af kupédørene er der for det meste mennesketomt, men når man møder en medpassager, hilser man lige. Hvis man gerne vil strække ben, kan man frit gå næsten alle de 367 meter til den modsatte ende af toget, og det føles som en scene i en James Bond-film, når vognen laver et hop eller et spjæt, og man skal gribe fat i noget. De svenske skove glider hurtigt forbi, og mellem stoppestederne Hässleholm og Alveste bliver klokken 17.37, da solen forsvinder bag horisonten.

Efterspørgslen på togbilletter stiger

Togrejsen fra Malmö til Åre i sovekupé kan fås fra omkring 720 danske kroner per vej, og med fly starter priserne omkring samme niveau, men så heldig er man ikke altid. Tit er fly nemlig det billigste alternativ, og det hænger sammen med, at man i midten af 90’erne privatiserede det europæiske luftrum, hvilket pressede billetpriserne ned. Omvendt er store dele af togtrafikken stadig offentligt ejet, og det er en del af forklaringen på, at togrejser ofte er dyrere. 

Netop på grund af de billige flyrejser forsvandt markedet for nattog, men nu rører det på sig igen, og det skyldes flere kræfter. Først og fremmest har EU postet milliarder i at udbygge de europæiske jernbaner. Derudover ruller flere private virksomheder nu ud på togmarkedet. For eksempel forsøgte danske Spies i 2019 – dog uden held – at lancere en klimavenlig charterrejse med tog til de Schweiziske alper. Hos det danske rejsebureau Togrejse.dk melder de i marts 2022 ud, at de har for travlt til at behandle alle forespørgsler. Og både hos svenske Snälltåget og DSB oplever de en stigende efterspørgsel på togbilletter.

»I 2015 steg efterspørgslen ret kraftigt, og nu er alle vores afgange stort set fyldt op hver sæson,« fortæller Marco Andersson, der er viceforretningschef hos Snälltåget.

Mange vil rejse bæredygtigt

Hos DSB har de også oplevet en kraftig vækst i billetsalget, både nationalt og internationalt, de seneste år, og særligt salget af interrailbilletter er vokset med næsten en tredobling fra 2015 til 2019. Så ramte corona, og billetsalget styrtdykkede.

»Det er klart, der har været nogle år, hvor udlandsrejser har været  hårdt ramt. Men,« siger Aske Wieth-Knudsen, der er chef for bæredygtighed i DSB, »allerede nu er vores samlede internationale billetsalg i år over 2019-niveauet, og vi forventer, det fortsætter.«

På grund af den stigende efterspørgsel sætter DSB nu flere afgange ind om sommeren til Hamborg, som er mellemstation for rigtig mange destinationer i Europa.

»Men den store gamechanger bliver, når Femern-forbindelsen åbner, og vi regner med at køre fra København til Hamborg hver anden time,« fortæller bæredygtighedschefen. 

Femern-forbindelsen er en 18 kilometer lang tunnel mellem Danmark og Tyskland under Femern-bæltet, som efter planen skal være klar i 2028 til blandt andet at fragte endnu flere ferierejsende med tog.

Og grunden til, at flere gerne vil rejse med tog?

»Når vi spørger vores kunder, er der mange, der ønsker at rejse mere bæredygtigt,« lyder det fra Aske Wieth-Knudsen. Men det er ikke den eneste forklaring.

Vi vil genopdage eventyret ved at rejse

Ifølge turismeforsker ved Aalborg Universitet Martin Trandberg Jensen handler den voksende interesse for togrejser også om, at vi gerne vil udforske andre rejseformer.

»Der har længe været små bevægelser hen imod, at folk vil noget andet. For nogle er det et forsøg på at nedsætte deres CO2-aftryk. For andre er det en måde at genopdage eventyret i rejsen ved at tage toget,« fortæller turismeforskeren.  

I en togkupé kommer du for eksempel tættere på lokalbefolkningen, end når du sætter dig ind i et fly med kun turister. Du kan gå frit rundt, besøge spisevognen eller få en historisk oplevelse på en af Europas ikoniske ruter. 

»Det, toget også kan, er at tage dig direkte fra midtby til midtby. Du slipper også for hele det her security-ræs og væske i bagage, og du kan bevæge dig på et tog, som du ikke kan på et fly,« fortæller Martin Trandberg Jensen.

Fra masseturisme til slow travel

Hvis vi zoomer længere ud, hænger interessen for togrejser sammen med en større tendens til, at vi gerne vil sætte tempoet ned.

»Togrejsen er jo en agenda, der taler ind i hele slow travel-bevægelsen,« siger Martin Trandberg Jensen og taler her om en bevægelse, som er en slags modreaktion på masseturismen. Slow travel handler groft sagt om, at du gerne vil melde dig ud af masseturismen, men i stedet bruger tiden på at sætte dig ned i et sommerhus og være sammen med de tætte relationer. En tendens, der har været forstærket af, eller måske forårsaget af, at flere coronanedlukninger tømte himlen for fly og turborejser til syden.

»Der er ingen tvivl om, at pandemien har skabt nogle andre rejseformer,« siger Martin Trandberg Jensen og taler især om 2020, hvor rekordmange danskere holdt såkaldt staycation og altså blev i Danmark. Det betød blandt andet en stor belægning på danske campingpladser, små havnebyer, der blev overbelagt af både, og danskere, der købte sommerhuse på stribe eller tog på cykel- og kanoferie. 

»Om de rejseformer så er kommet for at blive, er jo det store spørgsmål.«

Spis wienerschnitzel i dæmpet lys

Klokken 19.00 

Mens vi suser videre op igennem Sverige, er klokken blevet 19.00, og folk begynder at stimle sammen i Snälltågets spisevogn. Den er indrettet med polstrede stole og et dæmpet lys, der kommer fra bordlamperne, og panelerne over vinduerne er tapetseret med noget, som skal ligne rækker af bøger. Der er intet luksuriøst over vognen, men den er fuld af folk, der hygger sig. Man kan booke bord på hjemmesiden, så snart togbilletten er købt, og det har svenske Christer Andersson gjort. Han er på ferie med sin kone og deres 2 halvvoksne børn, som allerede ved, hvad de skal bestille.

»Wienerschnitzel,« lyder det fra familien i kor, og så rødvin til. »Det er jo ferie,« som Christer siger.

På menukortet er også pasta bolognese, rødbedebøf og vegansk tikka masala. Alle priser ligger på den gode side af 100 danske kroner. Familien Andersson virker meget hjemmevante i Snälltåget, fordi de 2 gange årligt kører med – i september på vandreferie og i marts på skiferie. 

»Jeg arbejder i Danmark og plejer at sige til alle danskere, at de bliver nødt til at tage det her tog, for det er jo bare at tage til Malmø, og så står du af på fjeldet. Det er vildt altså,« siger Christer.

Wienerschnitzlen giver han 5 ud af 5: »Det er supergodt af mikroovnsmad at være.« 

Jeg bestiller selv en rødbedebøf, for nu har jeg jo valgt en klimavenlig rejseform. Hvis jeg var madanmelder, ville jeg nok skrive, at til prisen kommer jeg gerne tilbage. Om ikke andet så for at spise på en restaurant, der bevæger sig med 160 kilometer i timen.

Sig hej til en medpassager

Klokken 20.15

Efter spisevognen kommer siddevognene, hvor rækker af sæder er sat sammen 2 og 2, og nakkestøtterne er pyntet med teksten »Säg hej till en medresenär«. Budskabet ser ud til at gøre sit arbejde, for da jeg møder de 2 unge tyskere Ronja og Julia, som var heldige at blive opgraderet fra siddepladser til sovekupé, har de allerede fået nye svenske venner. 

»Vi var lidt nervøse for 15 timer i en stol, men jeg overhørte, at nogle andre blev flyttet fra deres kupé, så jeg spurgte, om vi måtte få den,« fortæller tyske Ronja, der nu sidder i skrædderstilling i sovekupéen på det sæde, som senere skal blive til en seng. 

Svenske Monica på 48 år, der rejser sammen med sin jævnaldrende veninde, fortsætter historien fra pladsen ved siden af: 

»Ronja og Julia spurgte os, om vi ville dele kupéen, og det var sådan, vi endte her alle 4!« 

De 2 unge tyskere forsøger altid at rejse så klimavenligt som muligt, men det er ikke den eneste grund til, at de kører med tog. 

»Toget er bare så anderledes end at flyve,« siger Ronja, »se lige det her, det er allerede en oplevelse i sig selv!« Der strømmer musik ud af en lille højtaler, hun har sat frem på kupéens bord, og det synes ikke at genere de 2 svenske medpassagerer, tværtimod, for klokken 20.15 finder de en flaske rødvin frem fra tasken.

Fly er stadig rejsernes dronning

Selvom toget soler sig i opmærksomhed for tiden, understreger turismeforsker Martin Trandberg Jensen også, at togrejser kun er en niche, for langt størstedelen af vores rejser foregår stadig med fly. Så kan det godt være, coronapandemien har fået os til at flyve markant mindre de seneste år, men så snart Mette Frederiksen holdt sin genåbningstale, hvor alle rejserestriktioner blev ophævet, oplevede flyselskaberne ifølge turismeforskeren en massiv interesse for billetter til udlandet. Et tydeligt tegn på, at udlængslen var lige ved at boble over.

»Sommeren 2022 er jo den første sommer, hvor vi må rejse frit rundt igen, så det bliver spændende at se, hvordan vi kommer til at holde ferie,« siger han, der nok er turismeforsker, men ikke kan spå om fremtiden. Men når prisen for en togbillet til Rom snildt kan overhale flybilletten, og bookingen er besværliggjort af, at der ikke findes et Momondo for togrejser, skal der noget rygrad til for at vælge flyet fra.

Der er for lidt plads på skinnerne

Henrik Gudmundsson, der er seniorkonsulent i fremtidens mobilitet hos Concito, kan heller ikke spå, men han er ret sikker på, vi ikke står foran et decideret togboom.

»Jeg er nok ikke så optimistisk omkring det. Det er jo godt for klimaet og meget andet, at folk er interesserede i togrejser, men der er groft sagt ikke kapacitet til, at vi kan opskalere togrejser helt vildt,« siger Henrik Gudmundsson. 

For selv hvis vi forlænger togene, klemmer ekstra afgange ind eller kører i dobbeltdækkervogne, vil vi nå en øvre grænse for, hvor mange ny passagerer der i praksis kan være på skinnerne. Og mange steder i Europa er der ikke meget plads til at bygge nye jernbaner. Til sammenligning er der masser af plads til nye flyruter i luftrummet. Men samtidig understreger Henrik Gudmundsson, at alle små handlinger tæller i det store regnskab.

Alle små handlinger tæller

»Det er mange bække små, hvis vi skal have CO2-udledningen ned, så det er godt, hvis der er flere, der vælger toget til og flyrejser fra.«

Derudover er det bedste, man kan gøre for klimaet, ifølge Henrik Gudmundsson at undgå at tage på interkontinentale flyrejser til f.eks. Thailand, som er blandt de mest klimabelastende ture. Og hvis man gør det alligevel, så blive der noget tid og opleve noget mere på samme tur. 

»Det ville gøre en stor forskel,« slår Henrik Gudmundsen fast.

Martin Trandberg Jensen smider også et godt råd i puljen og håber, nogle af vores coronaerfaringer hænger fast.

»Jeg tror og håber, at pandemien har givet os inspiration. Det kan godt være, den store sommerferie for mange vil være forbundet med varme og sol, men hvis så de her 1-3 storbyferier, som mange tager på, blev konverteret til små oplevelser i Danmark eller togture til Hamborg, ville det jo være en stor og bæredygtig omstilling.«

Det er sovetid

Klokken 21.00

Klokken 21.00 er der helt sort uden for Snälltågets vinduer, og vi er nået til et sted mellem Norrköping og Stockholm. I de kupéer, hvor gardinerne stadig er trukket fra, kan man se, at passagererne er ved at slå sengene ud og rede dem op. Tilbage i danske Dorthe Rasmussens kupé har de slukket noget af lyset, fordi drengene er ved at se film på iPad’en i en lille hule i nederste køje. Der var ikke burgere i restauranten, men de fik en wienerschnitzel og en cola, så de var glade, fortæller Dorthe, mens hun breder et af de udleverede lagner ud på den midterste køje.

Hos svenske Malin og Christian har de spist medbragt pastasalat fra køleboksen, og nu sidder hele børneflokken koncentreret rundt om et spil Vildkatten, så det lover godt, indtil den ældste, Harry, pludselig springer op fra sædet. 

»Jeg sagde det først, hallo, jeg sagde det føørst!!« råber han, og hans mor tysser på ham. Det er ved at være sengetid, for de skal allerede stå af klokken 6 i morgen tidlig. I den multinationale rødvinskupé er humøret højt, måske lidt for højt, for musikken stopper først omkring klokken 1.00, og nogle af naboerne har svært ved at sove for larmen. Men det lykkes alligevel for både Malin, Dorthe, Christer og deres familier at få en nogenlunde nattesøvn i de lidt hårde køjer, der opvejes af togets hypnotiserende vuggen, og næste morgen står de op til blå himmel og sol på fjeldet.

Og min egen søvn? Den var fantastisk, men varede kun en time, inden jeg måtte stå af i Stockholm og vende næsen hjemad for at nå retur til næste arbejdsdag.

Slide og se Snälltågets sovekupé før og efter opredning