Redaktionen anbefaler






Tøj kan nemt holdes mølfrit, og det er nemmere at forhindre møllene adgang til tøjet end at lappe alle hullerne.
De gammeldags mølkugler, som indeholder naftalin, har længe været den traditionelle behandling mod møl. Men de sælges ikke længere i Danmark, da de kemikalier, der bruges i dem, er mistænkt for at være kræftfremkaldende.
Før du pakker tøjet væk eller lægger det tilbage i skabet, så sørg for, at det er rent. Vask dit tøj, inden du pakker det væk. Beskidt tøj og bakterier tiltrækker møl.
Når sommer- eller vintertøjet skal i kælderen eller på loftet, så pak det ned i plastikposer, papirposer eller plastikkasser, der holder helt tæt. Når poserne er hermetisk lukkede, kan der ikke slippe møl ind til det.
Nu hvor mølkuglerne ikke længere kan købes i Danmark, kan man prøve dette gamle husmodertrick, der gerne skulle komme møllene i forkøbet:
Læg tørrede citrusskaller i dine skuffer og skabe. Det holder møllene væk, og skallerne skal bare udskiftes et par gange om året.
Der findes også andre alternativer til mølkuglerne, men hvorvidt de virker, har vi ikke kunnet finde dokumentation for. En af de mølfælder, man kan købe, lokker hanmøllene i en fælde og kaldes klædemølfælde.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10