Sådan rydder du op i klædeskabet
Tøj du ikke har brugt længe, kommer du formentlig ikke ned i igen
Er der tøj, som du ikke har haft på det seneste år, kommer du sandsynligvis aldrig i det igen, fortæller Christine Larseng Bang, der er oprydningsspecialist.
Læg tøjet i 3 bunker
»Begynd med at tage alt tøjet ud af klædeskabet og læg det i 3 bunker. En med tøj, du vil gemme, en med tøj, du måske vil gemme, og en med ting, du vil give væk eller smide ud. Tag hurtige beslutninger og stol på din intuition, når du sorterer.«
Kig kritisk efter, om du stadig vil gå med tøjet, om det er forvasket – og om det stadig passer. Tøj, som du ikke beholder, skal du sortere til enten genbrug eller skraldespanden. Det er okay at beholde et par stykker tøj, der er knyttet minder til. Når du lægger tøjet på plads igen, så overvej, hvordan det giver bedst mening at have det i skabet. Skal bukser på bøjle eller i en bunke på en hylde? Og skal det sorteres efter årstid?
Ekspertens råd i punktform:
- Alt tøjet skal du, og så skal du i gang med at sortere.
- Del tøjet i tre bunker: Det du vil gemme, det du måske gemmer, og det der skal smides ud.
- Selvom du er knyttet til bestemte stykker tøj, skal du ikke gemmet det. Tag et billede i stedet.
- Find ud af, hvordan tøjet opbevares smartest. Skal bukser hænge på bøjler eller ligge på en hylde?