Sådan fjerner du trafikfilm fra forruden
Ren rude på den naturlige måde
Trafikfilm er en fedtet hinde, som lægger sig på forruden af bilen. Trafikfilm kan være en blanding af voks, skidt, støv og sod fra trafikken.
- Vask altid ruden med vand og sæbe først. Det fjerner hovedparten af snavset.
- Brug et æble eller en citron. Skær først æblet eller citronen over. Gnid forruden, og skær skriver af efterhånden, som saften bliver gnedet ud. Typisk skal du nok skære af citronen eller æblet 3-4 gange, så du har en ren frugt at arbejde med.
- Husk at gnubbe godt, så du renser i dybden. Husk også at rense viskerbladene.
- Skyl efter med rigeligt rent vand.
Det er frugtsyren i æblet og citronen, der hjælper dig med at fjerne trafikfilmen. Nogle eksperter mener, at frugtsyren samtidig lægger en hinde, som forebygger ny trafikfilm.
Ren rude med rengøringsmidler
Metode 1
- Vask ruden med vand og sæbe.
- Gnid ruden med en svamp, hvor der er påført salmiakspiritus 8 %. Brug handsker.
- Lav en blanding med 5 liter rent, lunt vand og 2 spsk salmiakspiritus. Brug også et par dråber koncentreret opvaskemiddel.
- Gnid ruden grundigt i opløsningen.
- Skyld altid efter med rent vand.
Metode 2
- Vask ruden med vand og sæbe.
- Lav en blanding med lige dele Wienerkalk og husholdningssprit.
- Vrid kluden op i blandingen.
- Gnub forruden grundigt med blandingen.
- Skyld altid efter med rent vand.