Ryd dit krudt op efter dig

Dagen efter nytårsaften skal batterierne og raketterne skovles i skraldespanden - og i princippet skal du rundt i nabolaget og finde de raketter, du skød af selv.

Loven siger, at du i princippet selv skal finde dine raketter fra nytårsaften og fjerne affaldet. 

Den, der affyrer fyrværkeri, har ansvar for at rydde op

Vidste du, at du selv skal rydde dit fyrværkeriaffald op? Også selvom affaldet kan lande flere hundrede meter væk, og uden at du nødvendigvis ved, hvor det lander. Raketpinde og andre rester fra fyrværkeriet betragtes nemlig som henkastet affald, og det betyder, at den der affyrer det, i princippet har ansvaret for at få det fjernet, oplyser Miljøstyrelsen. 

Hvis du har ondt i hovedet dagen derpå, men tænker, at det er på tide at få fundet og fjernet batterierne raketterne et sted derude, så husk, at det er en opgave for de voksne. Lad altså ikke børnene tage skraldet. Vær sikker på, at fyrværkeriet er gået ud og brug helst en skovl eller et fejeblad til at fjerne fyrværkeri-skraldet.

Resterne fra fyrværkeri kan kommes i dagrenovationen. 



 

Læs mere om