Hvilken plantedrik skal jeg vælge og hvordan belaster den klimaet?

Siden 2010 er salget af plantedrikke som soja-, havre- og mandelmælk mere end femdoblet, og på nogle områder er plantedrikke et helt fint alternativ til komælk. De smager dog forskelligt fra hinanden og varerier i klimabelastning per færdige liter. Husk også calcium og især B12-vitamin, hvis du ikke spiser eller drikker animalske fødevarer.

Havre,- mandel,- ris,- og sojadrik. Der er efterhånden mange bud på, hvilke planter man kan udvinde alternative drikke til vores velkendte komælk. Selvom plantedrikke ikke i udgangspunktet har noget med mælk at gøre, så kan de alligevel fungere som substitutter i madlavning, på havregrynene og i kaffen. Vær dog opmærksom på variation i næringsindholdet og klimabelastningen på de forskellige varianter.

Vandforbrug

  • Risdrik 270 l
  • Havredrik 48 l
  • Mandeldrik 371 l
  • Sojadrik 28 l

CO2-ækvivalenter

  • Risdrik 1,2 kg
  • Havredrik 0,9 kg
  • Mandeldrik 0,7 kg
  • Sojadrik 1 kg
risdrik

Risdrik

Kan laves ved at mase risene og udtrække væsken eller ved at koge risene og blende dem med vand.

Smagen af risdrik er sød, og risdrik kan erstatte konventionel mælk i madlavning, bagværk og desserter. Risdrik er et af de mere tyndtflydende alternativer til komælk.

Produktionen af risdrik kræver et stort vandforbrug, og den er blandt de mindst klimavenlige af plantedrikkene. På grund af indholdet af uorganisk arsen i ris anbefaler Fødevarestyrelsen, at børn ikke får risdrik og riskiks. 

Hvad er CO2-ækvivalenter?

Når klimaaftrykket på et givent produkt skal opgøres, vil man ofte kigge på mængden af CO2-ækvivalenter, der udledes. CO2-ækvivalenter dækker samlet set over alle klimagasser, som er blevet udledt i forbindelse med tilblivelsen af et produkt og finder ud af, hvad det samlet svarer til i CO2. Når man omregner til CO2-ækvivalenter, finder man eksempelvis ud af, hvor meget 1 ton metangas svarer til i CO2.

Havredrik

Havredrik

Laves ved at blende havre med vand og sigte massen.

Havredrik er særligt god til varme retter, hvor du normalt vil bruge konventionel mælk, da den ikke skiller ved opvarmning. Passer også godt i kombination med morgenmadsprodukter. 

Havredrik har den klare fordel i forhold til klimaet, at havre kan dyrkes på vores breddegrader, hvilket i princippet giver en begrænset transportafstand. Vandforbruget er også betydeligt mindre sammenlignet med mandeldrik og risdrik. 

Mandeldrik

Mandeldrik

Mandeldrik laves af (ristede) mandler, der blendes med vand.

Konsistensen er cremet, og mandeldrik egner sig godt til desserter, grød og smoothies på grund af sødme og konsistens.

Produktionen af mandeldrik kræver meget vand, og mandeldrikken er faktisk den af plantedrikkene, der kræver det største vandforbrug. Hvis efterspørgslen på mandelprodukter - og heraf altså også mandeldrik - stiger, kan mandler ende med at være en større klimabelaster end komælk.

Sojadrik

Sojadrik 

Laves ved at udbløde tørrede sojabønner og blende dem med vand. 

Kan bruges i al madlavning, hvor du normalt ville bruge konventionel mælk, og er på grund af relativt højt fedtindhold også velegnet til desserter og bagning. Sojadrik adskiller sig fra andre plantedrikke ved næsten at have samme proteinindhold som komælk.

Sojadrikken er blandt de mælkealternativer, hvor der bruges mindst vand til en færdig liter. 

Soja indeholder stoffer, som har svage østrogenlignende virkninger. 

 4 slags plantedrikke fra Coops sortiment:

Kilder: mejeri.dk, naturli-foods.dk, dr.dk, iform.dk